Når alt afhænger af hovedkampen…

Det er forbundet med en vis risiko, når et stævne mere eller mindre står og falder med hovedkampen. Det har de seneste uger vist, for her har vi på dansk grund haft to stævner, der har haft det til fælles, at plakaten har været toppet af en på papiret spændende hovedkamp, mens begge undercards har været af mildt sagt svingende kvalitet. Men de to hovedkampe forløb vidt forskelligt, og på grund af de tynde undercards var det alene hovedkampene, der var afgørende for tilskuernes humør, da de gik hjem – og så er det altså uheldigt, når også hovedkampen bliver en skuffelse.

For et par uger siden begejstrede Kem Ljungquist sit hjemmepublikum i Nykøbing Falster, da han gav dem en spændende og intens titelkamp over 10 omgange. At tilskuerne så havde været vidner til det mest jammerlige undercard i mands minde, havde de glemt, da Kem Ljungquist først havde givet dem, hvad de kom efter. I lørdags var det så Jacob Bank (8-0), som var hovedkæmper i sin hjemby, Kolding, hvor han skulle møde den rutinerede Rafael Bejaran (30-8-1). Her havde publikum med god grund sat næsen op efter en god, intens og udfordrende kamp, men det endte som en vaskeægte fuser, da Bejaran blev siddende i hjørnet efter 1. omgang med en skadet skulder.

Det kan hverken Jacob Bank eller Kasper Holgersen klandres for, men det ændrer ikke så meget på, at tilskuerne ikke var blevet mætte, da de allerede før klokken 22 kunne forlade Forum Kolding. Denne aften havde undercardet nemlig heller ikke været noget at skrive hjem om – men dog bedre end det, der blev præsenteret i Nykøbing Falster et par uger forinden – og forretten kunne derfor ikke gøre folk tilstrækkelig mætte, når nu hovedretten endte som lidt af en fuser.

Ikke den store kampvilje

På papiret ser det flot ud, at Jacob Bank hurtigt formåede at stoppe den erfarne Rafael Bejaran, men det siger ikke alverden. Den 40-årige domenikaner har ifølge meldinger fra hjembyen Hamburg lagt den dybt seriøse træning på hylden, og fredag skulle han bruge to forsøg for at ramme den aftalte vægt på 73,5 kilo. Oppe i ringen formåede han heller ikke at modbevise, at det alene var lønchecken, der havde motiveret ham til at tage turen et par timer i bil mod nord til Kolding. Det kunne ligne en belejlig udgang på en besværlig kamp, at Rafael Bejaran allerede sidst i 1. omgang havde voldsomme smerter i skulderen, men meget tyder på, at han rent faktisk slog skulderen af led.

Bejaran kiksede et stort sving, og det var i den forbindelse, at han straks signalerede, at den var gal med hans højre skulder. Det er naturligvis en legal undskyldning for at trække sig fra en kamp, for medmindre man ligefrem hedder Enock Poulsen, er det meget vanskeligt at bokse, når ens skulder er gået af led. Men Rafael Bejaran viste ikke den store vilje eller gejst for at kæmpe for at fortsætte.

Jacob Bank følte sig efter kampen heller ikke fuldstændig overbevist om, at den skadede skulder var hele sandheden bag, at Rafael Bejaran trak sig fra kampen.

”Jeg oplever, at jeg har godt styr på ham. Det kan godt være, at han også bøvlede lidt med sin skulder, men det kom ret hurtigt,” sagde Jacob Bank efter kampen til Sport Live.

Rossing stoppede spoiler

Det var en stor lettelse for Ditlev Rossing (15-0) at vende tilbage til ringen efter en lang og ufrivillig pause med en lang række forhindringer i privatlivet. Sejren over Elvis Smajlovic (16-13-2) kommer ikke til at skrive sig over i historiebøgerne, for matchmakeren havde ikke ramt plet med valget af Smajlovic som modstander. Bosnieren brød sig forståeligt nok ikke meget om at blive konfronteret med Ditlev Rossings power, og det forsøgte han derfor at undgå ved at spoile. I det hele taget leverede han en ihærdig indsats med at trække tiden og gøre det til en dårlig kamp.

Det formåede Ditlev Rossing heldigvis at sætte en stopper for midtvejs i 3. omgang, da en dyb venstre gjorde det af med bosnieren. Det betød meget for den danske cruiservægter.

”Jeg har ingen ord for det, der lige er sket. Jeg har været meget igennem siden min seneste kamp, men med Guds nåde er jeg her i dag, så jeg er taknemmelig,” sagde Ditlev Rossing efter kampen til Sport Live.

Den danske cruiservægter fik sine forberedelser spoleret af en øjenskade for halvanden måned siden. Den har betydet, at han ikke har kunnet sparre ret meget, og det fik betydning for opgøret.

”Jeg vidste, at min timing var off, så jeg valgte at lægge et hårdt pres på ham i stedet,” sagde Ditlev Rossing, der undervejs viste eksempler på, at han stadig er i besiddelse af et solidt punch.

Godt gensyn – og kedeligt syn

Den resterende del af undercardet bød både på et godt gensyn med en gammel kending og et bekendtskab med en bokser, der ikke burde have været i ringen. Mikkel Nielsen (10-2) repræsenterede den første kategori, for hans kamp mod Venhar Haziri (5-4-2) var hans første optræden i den firkantede ring i to et halvt år. I den periode har han været stoppet som bokser, men han vendte tilbage til træningen, og det viste sig at være en god idé. Sejren over Haziri var en af Mikkel Nielsens absolut bedre kampe, og selvom onde tunger med en vis rette vil påstå, at det ikke var nogen verdensmester, han var oppe mod, så er det fedt at se Mikkel Nielsen vade hen over en modstander og mose ham ned med masser af bomber. Venhar Haziri blev godt nok stoppet på benene, men det bliver det ikke nødvendigvis ringere af.

En, som det til gengæld ikke var specielt fantastisk at se i ringen, var engelske Andy Goy (0-1). Hvorfor han blev udpeget som modstander til Jeppe Møller Christensen (5-1), må stå hen i det uvisse, for han burde ikke være modstander til nogen som helst. At en 41-årig uden nogen som helst erfaring og med stærkt begrænsede evner overhovedet får lov at debutere, er kritisabelt, og når det var så forudsigeligt, at Jeppe Møller Christensen ville blæse ham omkuld i 1. omgang, kan det undre, at arrangørerne mente, at det var en god idé at sætte de to op mod hinanden.

Med fire knockoutsejre i 1. omgang bidrager Jeppe Møller Christensen flittigt til øget arbejdsløshed blandt nummerpiger. Det kan have sine fordele, men når man stadig er så relativt uerfaren, som tilfældet er for den 23-årige vestjyde, ville det være langt mere gavnligt med en modstander, der kunne presse ham til at gå nogle omgange – gerne alle de seks berammede af slagsen.

Jeppe Møller Christensen nåede faktisk at vise udmærkede takter i de 87 sekunder, som kampen varede. Det venstre jab sad solidt og ubesværet i smasken på den sasgesløse englænder, og da han begyndte at følge op med højren, var det kun et spørgsmål om, hvor lang tid der ville gå, inden Andy Goy røg i gulvet.

Khybar Akbari (1-0-1) indledte stævnet, og han kom oven på igen efter en skuffende profdebut, hvor han måtte have dommerhjælp for at få uafgjort. Hans modstander denne gang, Arlind Hysenaj, var grøn, men ikke ueffen, og de to omgange, som kampen nåede at vare, inden kosovoeren gav op, blev ganske underholdende.

TK Promotion har på nuværende tidspunkt ikke nogle nye stævner i kalenderen.