Matchmaking er svært – men næste hovedkamp er oplagt…

Det var – sagt med al respekt – ikke et stævne, der skriver sig ind i historiebøgerne, da Danish Boxing Promotion fredag aften havde sat ringen op i ydmyge omgivelser i en lille idrætshal ved en privatskole i en forstad til Vejle. Omkring 500 mennesker var der plads til, og baseret på fremmødet havde promotoren valgt en hal i den helt rigtige størrelse.

Desværre var det i flere tilfælde ikke de rigtige modstandere, der var blevet valgt. Ditlev Rossing (19-1) boksede hovedkamp, men desværre stod han over for polske Dariusz Skop (6-8), og han var ikke nogen velvalgt bokser. Polakken var en rutineret spoiler, der brugte alle seks omgange på at holde og klamre sig til en til tider tydeligt frustreret Rossing. Den taktik var ikke specielt overraskende, hvis man havde set nærmere på nogle af polakkens tidligere kampe, og hvis man holder det op mod Rossings typiske stil, hvor han går fremad i en ret lige linje og satser på sin power, kunne det næsten kun ende i noget roderi.

Det viser med al tydelighed, at matchmaking er en kunst, hvor det ikke er nok at finde en modstander på det rette niveau. Skal det blive en god kamp, skal modstanderen også have en stil, der matcher den danske bokser, og det lykkedes ikke i dette tilfælde. Det gjorde det heller ikke i opgøret mellem Thorbjørn Boudigaard (7-2) og Tamaz Izoria (5-17), for selvom Izoria faktisk indeholdt flere gode ting – blandt andet et venstre sving, som Boudigaard lidt for ofte måtte parere med kæben – var han kommet så mange vægtklasser for højt op, at det er vanskeligt ikke at gøre sig vittig over hans livvidde. Jeg skal alligevel gøre forsøget.

Tamaz Izoria skal have den credit, at selvom han efter to af de planlagte fire omgange, hvor han også havde været til tælling, havde præcis det udtryk, som en journeyman har, når han har tænkt sig at blive siddende i ringhjørnet og opgive, rejste sig og kæmpede sig igennem alle omgangene.

Fornuftigt men ærgerligt stop

I et tilfælde ramte matchmakeren dog helt plet: Valget af 19-årige Ucha Gogaladze (1-1) som modstander til Rasmus Mikkelsen (4-0) var fremragende. Georgieren kunne sin grundlæggende boksning, han gik efter muligheden, og i kampens indledning sad man med en fornemmelse af, at det langt fra var givet, at Rasmus Mikkelsen skulle ende som vinder. Som omgangene gik, fik Rasmus Mikkelsen dog mere og mere styr på opgøret, og sejren blev derfor lidt mere klar, end det umiddelbart kunne se ud.

Det var – igen – Rasmus Mikkelsen, som primært bidrog til stemningen i den lille hal i Vejle. Ikke fordi han selv råbte op, men det gjorde de mange tilskuere, som på grund af ham havde taget turen ned ad motorvej E45, og i det lys var det derfor en meget kedelig melding, som 23-årige Rasmus Mikkelsen kom med efter opgøret: Boksekarrieren er slut.

”Det seneste lange stykke tid har jeg kæmpet med mange skader. Det har jeg gjort i mange år, og min krop kan ikke længere træne det, som det kræver. Jeg vil ikke være med, hvis det ikke kan være på højeste niveau, så jeg har taget en beslutning om at passe på mig selv,” sagde Rasmus Mikkelsen.

Sådan en beslutning kan man kun anerkende og respektere. At gå i ringen uden at være fuldstændig klar er bare dumt, så selvom det er ærgerligt, at stalden mister den bokser, som lader til at være den bedste i den disciplin, der hedder at sælge billetter, gør Rasmus Mikkelsen det rigtige ved at lytte til kroppen.

Næste hovedkamp er oplagt

Dermed må Nikki Møller Nielsen (3-1) og Enock Mbilizi (4-0) forvente at skulle spille større roller, når Danish Fight Night næste gang arrangerer stævne. Sidstnævnte har i sine fire kampe været ganske overbevisende, men denne gang havde han let spil mod Giorgi Gviniashvili (13-27-1), der ikke havde meget kamphjerte. Georgieren virkede ikke voldsomt ramt, da han i 2. omgang blev sendt to gange i gulvet, og han kæmpede ikke ligefrem indædt for at komme på benen igen.

Det gjorde Giorgi Umehashvili (7-10) til gengæld, da han i kampens døende sekunder blev sendt i gulvet af et venstre hook fra Nikki Møller Nielsen. Georgieren kom også op og virkede ret uforstående over for, at han ikke fik lov til at gå tiden ud. Det kunne man også godt have undt ham, selvom det ikke havde ændret på den danske sejr.

Og apropos, så har Nikki Møller Nielsen et regnskab, der skal gøres op. For et år siden blev han stoppet af Jozef Rrasi, der siden har føjet endnu to sejre til rekordlisten, der nu lyder på fornemme 3-0. Ham havde Nikki Møller Nielsen godt styr på i tre en halv omgang, inden en enkelt træffer vendte det opgør på hovedet, så det vil være en flot skalp for den 27-årige dansker at få revancheret.

Rrasis sejr over Nikki Møller Nielsen og hans uplettede rekordliste gør dog, at han formentlig vil kræve flere penge for at vende retur til en ny kamp. Sådan er gamet nu engang. Men når det en gang er lykkedes at hente ham, må det være muligt at gøre det igen.

Det vil være en super interessant hovedkamp til det næste stævne, som Danish Boxing Promotion arrangerer.