Mikkel Gribsholt (5-1) måtte sent lørdag aften på hjemmebanen i Djursland erkende, at hans tid som ubesejret profbokser er forbi, da Luis Guerrero (9-9-2) gennem seks omgange udboksede den unge dansker på kryds og tværs. Sjældent – om nogensinde – har en dansk bokser på hjemmebane været så langt fra at vinde, som det var tilfældet her, og faktisk havde Gribsholt gennem hele kampen kun det naive håb om et lucky punch at klynge sig til.
Det stod hurtigt klart, at Mikkel Gribsholt var på en vanskelig opgaver mod en venezuelaner, der måske nok har været vant til at bokse i lavere vægtklasser, men som stadig virkede fysisk stærkere end den unge dansker.
Med sin svejende stil fik Guerrero presset Gribsholt, der flere gange blev fanget i tovene og måtte tage i mod serier med både høje og dybe træffere, inden han formåede at gå i clinch for at få uvejret til at gå over.
Når Guerrero tog sig en slapper, fik Gribsholt chancen for at sende et par højre kryds afsted. Desværre holdt venezuelaneren ikke ret mange pauser, og så snart han igen lagde pres på danskeren, var der niveauforskel på de to.
Mikkel Gribsholt fik vist et stort fighterhjerte, for selvom han var under konstant pres og måtte tage imod mange rene træffere, viste han på intet tidspunkt tegn på at give op. Han kæmpede mod overmagten, men nederlaget var uundgåeligt.
Luis Guerrero vandt alle seks omgange og kunne tage en fortjent pointsejr med hjem.
Stævnets mest spændende kamp.
Jeg lukkede for live stream efter Bank, og sad på kanten af stolesædet om søndagen for at se den sidste kamp. Jeg troede reelt at Mikkel ville give op, for det var da nogle gevaldige tæsk han måtte lægge krop til.
“Normalt” når en dansker taber, er det pga. modstanderen får et lucky punch ind, eller kommer for langsomt i gang, eller får en skade. Men dette var jo en regulær røvfuld. Det gav minder om Jimmi vs ODLH, eller Løvehjerte mod Thunder.
Jeg blev NOGET overrasket da optagelsen/stævnet stoppede, et minut før femte omgang sluttede.
Jeg blev faktisk nervøs for om Mikkel var kommet rigtig slemt til skade, og produceren havde klippet det væk af hensyn til hans efterladte pårørende.
Det er godt at læse her, at han er ok.
Jeg er enig i det meste, Jim, men lige i forhold til Damgaard vs. Gatti husker jeg den nu som en noget mere jævnbyrdig kamp, hvor Damgaard var ret godt med. Uagtet at de tre lokale New Jersey-sidedommere og amerikanske tv-kommentatorer havde Gatti til at vinde næsten alle omgange. Det var et slag, der bølgende frem og tilbage indtil de sidste 2-3 omgange, hvor Gatti dominerede.
Du har helt ret, Thomas, i at Damgaard var bedre med, men til gengæld gik kampen jo over mange flere omgange, så han tog imod mange flere slag end Mikkel.
Det er godt at læse at Mikkel ikke er blevet skræmt. Et nederlag så tidligt i karrieren er heller ikke så slemt som hvis det kom senere. Han kan stadig blive præsenteret som “ubesejret i sine 10 seneste kampe”. Og det beviser i hvert fald at han ikke er en beskyttet hjemmebanebokser.
Hvis det endda kan motivere ham til at blive endnu bedre, og det giver ham selvtillid at han véd at han kan komme igennem et stormvejr, så kan det vise sig at være en fordel.
Det kan måske også få en sponsor, og flere tilskuere, til at støtte ham, at de har oplevet at han ikke er et pattebarn, blot fordi han ligner en baby.
@Thomas Jensen
Nu må jeg være ærlig og indrømme at det er et stykke tid siden jeg sidst så kampen, men jeg husker nu langt fra Gatti vs Damsgaard som en ligebyrdig kamp. Gatti brækker vist sin slaghånd i kampen og han høvler stadig bare videre på Damgaard der til sidst bliver stoppet fordi han har fået for mange tæsk. HBO teamet kommenterer også på hvor stor niveauforskel der er med ordene “He is to Damgaard, what Mayweather was to him” altså mindst et niveau over!
Kunne da være det snart var på tide at se nogle af de store danske kampe igen, så kan vi jo altid tale videre når kampen er lidt mere frisk i erindringen.
mvh
Boksefan
Arturo Gatti brækkede ikke sin hånd. Det var udelukkende noget, som kommentator Jim Lampley spekulerede i undervejs i kampen. Muligvis fordi den noget forudindtagede kommentatortrio var lidt overraskede over, at der ikke var større niveauforskel. Det med den potentielle håndskade var sjovt nok noget, som Lampley hev frem i fjerde omgang, som var en omgang, hvor Damgaard indiskutabelt havde overtaget.
I interviews efter kampen afviste Gatti, at hånden var beskadiget.
Damgaard ramte med flere power punches i både 4. og 5. omgang. De fleste omgange var givetvis med et plus til Arturo Gatti, men ikke med så stor margin. Ikke før vi nåede hen til de sidste par omgange.
Gatti var HBO’s husfighter og den store helt på sin faste hjemmebane i Boardwalk Hall i New Jersey, så man skal nok ikke lægge for meget i hverken kommentatorernes vurdering eller New Jerseys tre sidedommere.
Punchstatistikken vidnede også om en betydelig tættere kamp, og den er jo renset for de jubelbrøl, der akkompagnerede Gattis træffere.
Totalt stødantal:
Gatti: 853
Damgaard: 908
Totalt antal træffere:
Gatti: 328
Damgaard: 320
Træfprocent:
Gatti: 38
Damgaard: 35
Antal jabs:
Gatti: 365
Damgaard: 505
Antal landede jabs:
Gatti: 488
Damgaard: 403
Antal landede powerstød:
Gatti: 275
Damgaard: 196
I kampens sidste tre omgange vandt Gatti 94-58 i landede power punches. Så jeg ser det mere som et opgør, hvor Gatti for alvor trak fra til sidst. Toe-to-toe var de lige stærke, og det havde været Damgaards chance. Men når Gatti boksede på afstand, og især da han til sidst skiftede over til at bokse med højre fod forrest, skabte det problemer for Damgaard, som var ved at være mør.
Alt i alt dog en formidabel indsats af Damgaard, som ikke bare var ”på udebane ad helvede til”, som Ricard Olsen ville have sagt det, men også skulle kæmpe med en meget emsig New Jersey-kampleder, som var flittig til at korrekse Damgaard for unoder, men som behændigt undlod at gøre det samme, når Gatti bøjede reglerne til sin fordel.
@Thomas Jensen
Undskyld det lidt sene svar, jeg skulle lige have tid til at gense kampen, og det har jeg nu gjort, så kan bedre snakke med nu.
Det er korrekt at det er Jim Lampley der i fjerde omgang begynder at snakke om Gattis hånd, men det bliver nu nævnt flere gange i kampen og Manny Steward(Som er en del af HBO teamet) nævner det også flere gange, om den var beskadiget eller ej, ved Gatti nu nok bedst, så hvis han har sagt at den var fin, så lad os tage det for gode varer.
Mht. kampen så er det begrænset hvor meget jeg har ændret mening efter at have set den igen. Thomas Damgaard får en røvfuld. Han tager den som en mand, han kommer med alt hvad han har og han giver aldrig op, men han er bare næstbedst i store dele af kampen. Selvom jeg medgiver at han faktisk har et par ganske udemærkede runder i midten af kampen, 4. 5. og 6. omgang er han faktisk helt med i kampen, og du kunne måske godt have givet ham mere end den ene omgang Harold Lederman gav ham, men hans scorecard er nu ikke helt ved siden af.
Jeg synes egentlig ikke at HBO teamet er så slemme ved Thomas, ud over et par kommentarer fra Larry Merchant som måske ikke helt er fair, synes jeg egentlig de kalder den som de ser den og giver Thomas kredit for det arbejde han udfører, Gatti udfører bare mere og bedre arbejde.
Punchstat er altid interessante men jeg synes nu de fortæller en anden historie end hvis mans er kampen, et armslag med højre tæller lige så meget som et hook helt nede fra de varme lande på statistikken, men effekten på modtagerens hoved er altså ikke helt det samme.
Som eksempel kan man kan flere gange høre Gattis slag ramme, man kan se Thomas blive slået tilbage, man ser og hører betydeligt mindre den anden vej rundt.
Vil gerne understrege at jeg ikke er ude på at nedgøre Thomas Damgaard eller hans præstation, Thomas var en rigtig fin bokser de repræsenterede dansk boksning rigtig flot, og jeg har faktisk haft den fornøjelse at møde ham og kan derfor sige at han også virkede som en rigtig fin fyr.
Bare lige for at der ikke er nogle misforståelser.
Tak for dit svar, jeg er ked af at jeg ikke har mere tid til at gå i dybden med mit svar.
mvh
Boksefan
Det lyder som om vi i hvert fald er enige om at Gribsholt var mindre med i kampen, end Damgaard var. Og Gribsholt gav ikke op selv om han blev totalt udbokset.
Det er et par år siden jeg genså Gatti-Damgaard (som findes på youtube), men jeg er ikke sikker på jeg skal se den igen. Jeg mener at kunne huske det næsten gjorde fysisk ondt på mig, og jeg sad og ømmede mig (psykisk) ved at se alle de slag Damgaard fik. Også selv om han slog tilbage.