Promotor Bettina Palle har netop meldt ud, at både Hamza Hussein (10-1) og Enock Mbilizi (5-0) kommer på programmet, når Danish Fight Night afholder sit næste stævne.
Stævnet finder sted lørdag 14. november på Hotel Scandic Sluseholmen i København.
Cruiservægteren Hamza Hussein løb senest ind i et smertefuldt nederlag, da han 30. maj blev stoppet på knockout af Marike Oulare.
Nu skal Hussein tilbage i ringen og forsøge at rejse sig efter det første nederlag i karrieren.
Også Enock Mbilizi er blandt de boksere, der skal i aktion. Den ubesejrede bokser befinder sig normalt i weltervægt og har siden sin professionelle debut i 2024 leveret en række stærke præstationer.
Nikolay Piddubnyy (5-0), Ajet Jusufi (6-0) og Rasmus Mikkelsen (4-0) skal også i ringen ved stævnet.
Billetter til stævnet er til salg via Ticketmaster.
