Selvom der selvsagt var stor glæde efter Dina Thorslunds (22-0) VM-forsvar lørdag aften mod Seren Cetin (11-1), kunne man også spore en vis lettelse. Optakten til kampen har været flere måneder lang, og den har indeholdt en hel del elementer, som vi ikke tidligere har set op til en titelkamp på dansk grund – og som vi ikke behøver se igen.
Den tyrkiske lejrs håbløse og gennemført urimelige optræden tilbage i februar er allerede beskrevet vidt og bredt, og heller ikke denne gang, hvor kampen endelig blev en realitet, var det uden sværdslag. Dagen inden kampen protesterede tyrkerne voldsomt over valget af handsker, som de krævede udskiftet, og først da WBC’s supervisor viste dem en kontrakt, hvor de selv havde skrevet under på, hvilke handsker de ønskede, blev den konflikt lagt ned. Samtidig begyndte der at florere rygter om, at tyrkerens promotor havde haft indflydelse på valget af sidedommere, og det bidrog alt sammen til lidt ekstra sommerfugle i maven.
Heldigvis gik det hele retfærdigt til, da de to boksere stod oppe i ringen. Optakten og den deraf følgende dårlige stemning kunne spores direkte hos hovedpersonen, for det er sjældent set, at Dina Thorslund inden en kamp beskriver sin modstander og hendes team som ”nogle røvhuller, der skal have nogle på munden”, mens hun fra første gonggong kaster sig direkte på hovedet i en vanvittigt slåskamp, der kun manglede lidt træk i håret for til forveksling at ligne et tøseslagsmål fra skolegården. Men det var, hvad der skete, og selvom den slags altid er risikabelt, og selvom Thorslund derfor også måtte tage imod et par træffere mere end nødvendigt, var det nok en investering, der bar frugt på den lange bane.
Thorslunds dybe bomber, som der var mange af, bed på Seren Cetin, som hurtigt blev den lykkelige ejer af et ansigtstræk, der signalerede, at hun gerne ville være alle mulige andre steder end i en dansk boksering sammen med Dina Thorslund. Tyrkeren kom fremad i et fast tempo, og hun havde samtidig en dårlig vane med at læne hovedet fremad med det resultat, at Thorslund ganske mange gange kunne banke sin højre uppercut direkte i smasken på hende. Men Cetin var særdeles hårdfør, og selvom de mange danske bomber tydeligt mærkede hende, kæmpede hun til sidste gonggong.
At Dina Thorslund vandt alle 10 omgange, er vanskeligt at være uenig i, og dermed melder spørgsmålet sig allerede om, hvad der nu venter for hende. I bantamvægt har hun manifesteret sig som vægtklassens bedste, og efter kampen talte hun selv om at hoppe to vægtklasser op til fjervægt i forsøget på at hente en titel i en tredje vægtklasse. Det vil være en stor bedrift – og samtidig vil det gøre en mulig pengekamp mod verdensstjernen Amanda Serrano mulig.
Så savner man Mogens Palle
Med ni kampe på undercardet var stævnet et af de længste i mands minde målt på kampantallet. Desværre bød de ni kampe kun på 24 påbegyndte omgange, og det fortæller historien om niveauet på modstanderne i det modsatte ringhjørne. Efter de ni kampe sad man virkelig og savnede Mogens Palles sikre hånd om matchmakingen, for selvom flere af de danske boksere viste særdeles fine takter, er det generelle billede, at det kun var i få af kampene, at der var tale om gode og seværdige matchninger.
Desværre var undercardets boksemæssigt klart bedste kamp uden dansk deltagelse og dermed uden den store danske interesse. Jordan Withers (7-0) er ifølge sine egne bukser en walisisk udgave af Canelo Alvarez, og selvom han bestemt lignede en god og talentfuld bokser, er det alligevel lidt høje tanker at have om sig selv. Andreas Weber (7-1-1) var en solid og hårdfør modstander, som blev stoppet med en omgang tilbage, da stævnelægen vurderede, at et cut, han havde fået ved øjet, var for voldsomt til, at han kunne fortsætte.
Også Ali Hussein (10-2-1) leverede fire velboksede omgange. Hans modstander, Adam Cieslak (8-16-1), hører til i kategorien af rigtigt solide journeymen, som ikke er for fin til at snuppe nogle sejre, som ellers ikke er tiltænkt ham, og i virkeligheden var det danskeren, som skulle være mest tilfreds med, at kampen ikke var sat til en længere distance. Var den det, kunne den nærgående polak godt gå hen og blive irriterende, men nu fik danskeren prikket en fortjent pointsejr hjem.
I resten af kampene må man hæfte sig ved, at flere danske boksere viste gode takter, selvom det skete på en bllig baggrund. Oliver Zaren (12-0) boksede på dansk grund for første gang i tre et halvt år, og han har udviklet sig meget, siden han var her sidst. Zaren styrede med jabbet, uanset hvilken fod han havde forrest, og en masse fine kombinationer gjorde tyske Kilian Weck (5-6) til boksebold i tre en halv omgange, inden kamplederen havde set nok. Hvor meget man reelt skal ligge i sejren, er et åbent spørgsmål, for der var ikke meget krudt i den tyske modstander. Omtrent det samme kan man sige om Francis Fordjour (2-0) og profdebutanten Nikki Møller Nielsen (1-0), som begge er rigtigt gode talenter, men som begge mødte overkommelige modstandere.
Det gjorde Mathias Hansen (5-0) og Hamza Hussein (7-0) også, men selvom de begge mødte nulboner, som de hamrede i gulvet i 1. omgang, var netop dette også lidt opløftende. Både Hansen og Hussein har hidtil vist sig som teknisk gode boksere uden noget nævneværdigt killer instinct, så at Mathias Hansen bankede Admir Oglic (3-21) i gulvet med et enkelt slag, mens Hussein hurtigt fik sendt Josip Pehar (3-2) på højde med kanvassen, viser, at de er klar til bedre matchninger og derfor bør få sværere modstandere i deres kommende kampe.
Ukendt fremtid
Fremtiden i dansk profboksning er nærmest pr. definition usikker, og det er da også vanskeligt at forudse, hvilken retning Bettina Palle fremover vil kigge i. Stalden er smal og tæller kun få boksere, men Bettina Palle giver ikke noget indtryk af, at hun er færdig med at arrangere boksning. Sarah Mahfoud (14-2) er ikke nødvendigvis færdig, selvom hun blev klart besejret i sin seneste kamp, og når Oliver Meng (12-0-1) er kommet over den skade, der holdt ham ude af ringen i lørdags, har han en masse at revanchere. Et stort spørgsmålstegn hænger også over Enock Poulsen (14-1), som senest blev stoppet, da hans skulder igen-igen gik af led. Talentet er uomtvisteligt hos den tidligere EBU-mester, men hvis skulderen går af led i tide og utide, kan jagten på nye sejre og titler virke håbløs.
En kamp, der kan synes oplagt, når sommerferien og OL er overstået, er et danskermøde mellem føromtalte Oliver Meng og Mikkel Nielsen (13-2). Sidstnævnte imponerede i fredags ved at tvære ungarske Renato Egedi (20-2-2) midt over på dennes hjemmebane, og med de to danskeres seneste optrædener i baghovedet, vil en kamp mellem dem måske blive mere jævnbyrdig, end man for få måneder siden ville have troet.
