søndag, 8. februar 2026

Det troede vi aldrig, at vi skulle sige om en dansk bokser…

Det var på alle måder imponerende, hvad Jacob Bank (18-0) præsterede lørdag aften. Mange iagttagere var på forhånd nervøse på danskerens vegne inden mødet med cubanske William Scull (23-2), men Bank var fuldstændig uimponeret og viste, at han allerede nu hører hjemme i verdenseliten.

Trods mediernes evindelige – og til tider temmelig trættende – jagt på ”den næste Kessler”, har ingen seriøse mennesker i ramme alvor troet på, at der skulle komme en dansk bokser på samme niveau som Mikkel Kessler. Men måske er han her nu, for det, Bank leverede i de 12 omgange mod William Scull, er på niveau med det, Kessler præsterede i en række sine VM-kampe – og modstanderen var ikke ringere end adskillige af dem, som Kessler boksede VM-kampe mod. Bank mangler stadig at vinde et af de store bælter, men det er efterhånden vanskeligt at se, hvorfor det ikke skulle være muligt.

William Scull lå inden kampen placeret som nummer 10 i verden hos The Ring Magazine. Bank tørrede gulvet med cubaneren, der aldrig kom i nærheden af at vinde en eneste omgang, og derfor bør Jacob Bank være at finde i top-10 i verden, når The Ring udkommer med sin næste rangliste. Det er der i de seneste 20 år kun to mandlige danske boksere, der har præsteret, og kun den ene af dem, nemlig Mikkel Kessler, formåede at besejre en modstander, der selv blev vurderet til at være blandt de 10 bedste i verden.

Tre gange måtte William Scull til tælling, før kampen blev stoppet.

Det var altså en modstander fra samme hylde som Annette Heicks gæster, der var inviteret til Kolding. Det vidste Jacob Bank selvsagt godt, og derfor var han på forhånd lidt mere nervøs end normalt.

”Jeg er kendt for ikke at være så nervøs eller spændt. Men det er ingen hemmelighed, at Cuba er en af verdens bedste boksenationer. Hver gang jeg er gået op i ringen, har jeg været 100 procent sikker på, at jeg var den bedste, men her gik jeg ind med en viden om, at der måske var en mand, der var dygtigere end mig. Jeg havde fået at vide, at jeg skulle stille mig tilfreds, hvis jeg kunne bokse lige op med ham i de første seks omgange og så forsøge at køre ham over,” lød det efter kampen fra Jacob Bank til DirekteSport.

De to boksere brugte de første par omgange på at se hinanden an, hvilket i dette tilfælde betyder at finde ud af, hvem der var hurtigst, og hvem der havde det skarpeste jab. Begge spørgsmål kunne besvares til fordel for danskeren, og derfra var det op ad bakke for Scull, som ikke havde nogen anden Plan B end at lave bissetricks i et forsøg på at få bragt Bank ud af fatningen. Man kunne et øjeblik frygte, at det lykkedes, da Bank efter at have modtaget en alt for dyb træffer blev hidsig og derfor straks meldte sig klar til kamp i stedet for at tage de fem minutters pause, han i situationen havde ret til. Heller ikke gentagne cubanske forsøg på at nikke skaller i infight bed på Bank, selvom den svenske kampleder ikke fandt anledning til at gøre et større nummer ud af det.

Med sejren er Jacob Bank nu langt fremme i køen til opgør om de store bælter. Men det er et vanskeligt puslespil at lande den helt rigtige kamp.

Jacob Bank var fuldkommen overlegen, og at han med 23 sekunder tilbage formåede at stoppe Scull, var prikken over det berømte i. Dermed kan både han og danske boksefans gå i gang med at drømme om, hvad fremtiden kan bringe – og der er ingen drømme, der er så store, at det er dumt. Bank er netop blevet tilbudt at blive den ene part i en kamp om den ledige EBU-titel, men hvorfor køre Skoda, når man køre Ferrari? Med Terrance Crawfords karrierestop er alle VM-bælterne kastet op i luften, og derfor behøver en rigtig storkamp ikke være langt væk. Skulle den kabale ikke gå op, kan Jacob Bank bruge ventetiden på at tæve José Luis Navarro Jr. (17-2) i en EM-kamp, inden chancen kommer. For den skal nok komme.

Masser af rust

Mens Jacob Bank imponerede stort, var Dina Thorslund (24-0) anderledes beskeden i sin præstation, da hun vandt WBC’s interim-titel med en klar pointsejr over spanske Almudena Alvarez (7-4). Thorslunds lange pause havde sat sine spor, og hun var tydeligvis meget rusten. Aggressiviteten og arbejdsraten var på et helt andet og meget lavere niveau end hos den go’e, gamle Thorslund, men netop derfor var hovedpersonen godt tilfreds med at gå alle 10 omgange.

Dina Thorslund imponerede ikke mod spanske Almudena Alvarez, selvom hun klart vandt kampen og dermed WBC’s interim-titel i fjervægt.

”Selvom mit hjørne gerne ville have, at jeg stoppede hende, så er det fedt at få 10 runder for at komme tilbage og vise mig selv, at jeg kunne gå 10 runder mod en mester,” sagde Dina Thorslund efter opgøret til DirekteSport med henvisning til, at Almudena Alvarez er regerende EBU-mester i superfjervægt.

Denne kamp foregik i fjervægt, men Thorslund planlægger at vende retur til bantamvægt for at gå på jagt efter de VM-titler, hun mistede uden for ringen. Det vil kræve et andet niveau end lørdag aften – og det vil kræve, at hun ikke er hæmmet af en skade, som det var tilfældet i tiden op til stævnet.

“Min hånd har jeg kæmpet med den seneste måned, og jeg var måske kun på 85 procent, så på den måde var det nok meget godt alligevel, at jeg fik den til lige at komme i gang igen,” siger Dina Thorslund til Dagbladet Holstebro-Struer.

Pinlig argentiner

Den form for vilje var der desværre ikke meget af hos argentinske David Benitez (13-11), som i 2. omgang af opgøret mod Oliver Zaren (19-0) valgte at kaste sig i gulvet i et jammerligt forsøg på at tilluske sig en diskvalifikation. Det fik han heldigvis ikke held med, men alligevel var det ærgerligt for Zaren, der kom for let til sejren, men nu kan se frem mod 2. maj, hvor han sætter sin IBF I/C-titel på spil ved et stævne i Brøndby Hallen.

Oliver Zaren fik ikke meget sved på panden. David Benitez smed sig på gulvet i 2. omgang i et forsøg på at filme sig til en sejr, men blev i stedet stoppet.

De to resterende danskere på programmet slap vidt forskelligt fra deres kampe. Melissa Mortensen (9-0) viste igen lovende takter mod sin hidtil bedste modstander, og efter at have sendt engelske Tori-Ellis Willetts (7-2) i gulvet i 4. omgang vandt hun klart opgøret på point. Det samme kan man ikke sige om Maher Khatib (4-1), for selvom alle kunne se, at han var blevet matchet hårdt, var det alligevel overraskende, hvor god Pasquale Barile (13-4) rent faktisk var. Med hurtige hænder, flot bevægelighed og god power styrede italieneren alle otte omgange, og man må blot tage hatten af for, at Khatib trods uvejret kæmpede videre i jagten på den åbning, der aldrig opstod.

Maher Khatib havde en vanskelig aften og tabte klart til italienske Pasquale Barile.

Stævnets to kampe uden dansk deltagelse var ingen oplevelse. Constantino Nanga (14-0) er ny mand i Holgersens stald, og han er en god bokser, men han skal vise noget mere, hvis han vil slå igennem. Carlos Castillo Rodriguez’ (10-0) forventede knockout-sejr over italienske Gianmarco Cardillo (12-2-2) var lige så overflødig, som den var forudsigelig. Hvis italieneren har planer om at bokse igen, kan det være, han skulle overveje at kigge forbi træningslokalet en gang eller to forinden.

Melissa Mortensen viste igen lovende takter mod sin hidtil bedste modstander i karrieren.

Næste gang Kasper Holgersen inviterer til stævne, bliver det i mere ydmyge omgivelser end en propfyldt Sydbank Arena med flere end 3000 tilskuere på lægterne – og med et program, der med al respekt ikke er i nærheden af at kunne konkurrere med det, der blev præsenteret i Kolding. Den 14. marts vender Kasper Holgersen hjem til landsbyen Tim ved Ringkøbing, hvor han er født og opvokset. Landsbyens lille og lokale idrætshal kommer til at danne rammen om et stævne, hvor Thorbjørn Boudigaard (8-3), Sofie Rosshaug (4-0), Elias Faour (6-0), Nesar Kunduzi (4-0-1) og svenske Markus Lövberg (1-0) efter planen skal i ringen.

9 COMMENTS

  1. Det er ikke mange mandlige danskere, der har været i top-10 hos The Ring eller slået en modstander fra top-10.

    Mikkel Kessler lå i top-10 i flere år, og han slog adskillige boksere, der også var på listen: Siaca, Mundine, Beyer, Andrade og Froch.

    Spend Abazi var oppe som nr. 6 inden sit VM-nederlag mod Robert Guerrero, men han slog aldrig selv nogen fra listen. Til gengæld nåede Guerrero senere op i top-10 P4P (og ja, det var ham, som DK4 mente var for ringe til, at de skulle spises af med ham som modstander til en dansker).

    Ved udgangen af 2002 var Mads Larsen var oppe som nr. 7, mens Thomas Damgaard var nr. 3. De slog folk som Thulani Malinga og Khalid Rahilou, som på det tidspunkt begge var i top-10. Rahilou var faktisk oppe som nr. 2 halvandet år før, men da Damgaard slog ham, var han nr. 7.

    Johnny Bredahl kom ind som nr. 6 i juniorbantamvægt efter at have vundet WBO-titlen i 1992. Da han slog Eidi Moya i 2002, overtog han den 3. plads, som Moya hidtil havde haft. Det var hans bedste placering.

    Søren Søndergaard sneg sig akkurat ind i top-10 med sejren over Michele Piccirillo i 1996. Det samme med Jesper D. Jensen, som var nr. 10, men ikke vendte tilbage til top-10 efter nederlaget til Guerault.

    Jimmi Bredahl kom ind som nr. 7 i 1993 efter at have slået Renato Cornett.

    Da Ayub Kalule i 1979 tog til Japan for at møde Kudo, var Kalule nr. 2, mens Kudo var nr. 1. Herefter lå Kalule i flere år i toppen. Mustafa Wasajja var nr. 10 ved udgangen af 1980.

    Efter sejren over Dave ”Boy” Green i 1979 rykkede Jørgen Hansen ind som nr. 5.

    Norske Svein Erik Paulsen, som undervejs i karrieren var tilknyttet Mogens Palle, var oppe som nr. 3 inden VM-kampen i Oslo mod Alfredo Escalera i 1975, og i slutningen af 1960’erne var Tom Bogs på listen gennem flere år.

    Børge Krogh var nr. 4 ved udgangen af 1966 efter EM-sejren over Maurice Tavant.

    Christian Christensen kom vist kortvarigt ind i top-10 i 1954 efter sejren over Billy Graham.

    Derudover er der selvfølgelig Dina Thorslund og Sarah Mahfoud.

    Er der flere? Så vidt jeg kan se, blev der aldrig plads til folk som Gert Bo Jacobsen og Hans-Henrik Palm.

    William Scull er som nævnt nr. 10 netop nu, så mon ikke Jacob Bank snart gør de ovenstående selskab?

    • Yes, du har ret. John Odhiambo var faktisk i top-10 i flere år. Han var i hvert fald oppe på 3. pladsen i 1983, og da han sluttede karrieren året efter, var han på syvendepladsen.

  2. Jørgen Johansen skal også med på listen. Han kom ind som nummer 10 i letvægt efter sin sejr over Elis Ask i starten af 1952, hvor han også blev kåret som The Rings ”Fighter of the Month”. Senere på året avancerede han til 7. pladsen efter blandt andet en sejr over Duilio Loi.

  3. Banks hidsighed/ivrighed som vi har set en del gange, kan godt blive et problem, hvis han laver bissetricks på udebane. Som fx at kaste sin modstander, eller (som Zaren) at slå i nakken. Den amerikanske kommentator Sergio Mora siger godt nok at det er vigtigt at man giver tilbage med samme mønt hvis modstanderen laver tricks, for at sætte sig i respekt, men det kan nemt koste en DQ på udebane.

  4. Billy Graham lå nummer 9 på Ring Magazine’s verdensrangliste da Christian Christensen slog ham, men Chris kom aldrig ind på verdensranglisten

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier