Dina Thorslund er UNDISPUTED CHAMP!

WAUW! Dina Thorslund (25-0) er UNDISPUTED – hun vandt natten til søndag den store VM-kamp i bantamvægt over Cherneka Johnson (19-3). Kampen gik samtlige 10 omgange, men der var for alvor aldrig tvivl om udfaldet. Hun er nu indehaver af WBA- WBC- IBF- og WBO- bælterne i bantamvægt klassen.

Som altid gik Dina Thorslund aggressivt til værks, og fik hurtigt presset Cherneka Johnson tilbage i ringen. Den forsvarende mester havde svært ved at finde svar på den fremadstormende danskers pres, og det var sparsomt med slag, der kom retur fra Johnson i de første omgange.

I tredje omgang, var tempoet gået en lille smule ned, men det var stadig Dina Thorslund der skabte og dikterede kampen. Stadig uden de helt store offensive træk fra Cherneka Johnson.

Cherneka Johnson kom med lidt mere offensivt i opgørets fjerde omgang, men hun virkede meget rådvild, og omgangens mest klare og rene træffere stod Thorslund for.

Da kampen havde nået midtvejsmærket for de 10. omgange, var det med en Dina Thorslund i total kontrol over kampen. Det var hende der kom først ind i slagudvekslingerne, og samtidig også hende der kom bedst ud af dem.

Sjette omgang blev Cherneka Johnsons omgang, hun ramte Dina Thorslund med nogle hårde slag, specielt et venstre hook fandt vej til den danske kæbe. Et slag, der så ud til ryste Dina Thorslund en smule.

I de efterfølgende omgange fik Dina Thorslund bedre styr på det, og fik i de omgange sat de fornødne point i banken. Cherneka Johnson gik i de omgange mest fremad, men Dina Thorslund fik bevæget sig godt væk og rundt om hende, og fik sat hooks og sving ind.

Sidste omgang blev startet i et hæsblæsende tempo fra begge boksere. En omgang hvor Johnson var nødt til at satse alt for at komme ind og afgøre kampen. Det var også Johnson der i den sidste omgang landede de hårdeste og klareste slag.

Efter de 10.omgange scorede de tre amerikanske dommere 100-90 til Dina Thorslund.

Knock-out.dk scorede kampen 98-92 til Dina Thorslund

Foto: Henrik Olesen

2 COMMENTS

  1. Meget imponerende, specielt når hun så noget slatten ud i sin comeback kamp.
    De få gange Cherneka fik ram på hende, kastede Dina sig frem og slog en bytter der var mindst lige så god. Jeg tror dommerne lagde mærke til netop dette. Og Chernekas håb om at Dina ville gå død i de sidste omgange brast også. Dina må virkelig have givet den gas til træning siden hun kunne holde til det tempo.

    Og så selvfølgelig compubox tallene der talte sit tydelige sprog. Jeg fatter ikke kommentatoren der – i 7 omgang – havde Dina 4, Cherneka 3. Heldigvis var dommerne ikke så blinde.

    Dina fik også en (halv) bonus for bedste kamp (delt med Thibeault). 10K dollars er da ganske rart.

    Nu skal Melissa “bare” blæse sin modstander ud af ringen på samme måde som Dina og Kacob.

    Så ender det med, at når man vinder alle omgangene, så hedder det “at lave en dansker” 😀

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier