Det var altså godt, at det i 11. time blev muligt for de danske boksefans at følge med i lørdagens Danish Fight Night, selvom de ikke havde mulighed for at være fysisk til stede i Frederiksberg Hallerne. Tv-stationerne har ellers alle som en vendt tommelfingeren nedad til et samarbejde med Mogens Palle, og det er en tendens, der på mange måder er frustrerende at følge, når man ser nærmere på det produkt, der bliver leveret.
Lørdagens stævne bød på syv kampe, som var færdige i bemærkelsesværdigt god tid. Allerede halvanden time før midnat lød klokken for sidste gang, hvilket er flere timer tidligere end sædvanligt.
Baggrunden for at få afviklet syv kampe inden klokken 22.30 er imidlertid ærgerlig. Hvis stævnet havde haft den tv-dækning, det fortjente, ville interviews, ekspertanalyser, reklameblokke og så videre mellem kampene helt automatisk sørge for, at aftenen var trukket ud. Nu fik seerne mulighed for at se stævnet via en stream på Ekstra Bladets hjemmeside – en løsning, der muligvis kan gentage sig. I så fald skal boksefansene dog ikke forvente at få gratis adgang til at se kampene, som det var tilfældet denne gang. Der skal selvsagt penge i kassen, hvis økonomien skal hænge sammen, og Mogens Palle sætter stadig penge til, hver gang der er stævne. Det store håb må være, at Mogens Palle finder en løsning, der i det mindste kan få stævnerne til at gå i nogenlunde balance. Om det så bliver i samarbejde med Ekstra Bladet eller andre, er ikke så vigtigt.
Godt stævne
Man må håbe, at tv-bosserne har siddet og fulgt med, for det var faktisk et ganske glimrende boksestævne, de gik glip af. Der var fine matchninger, spændende kampe og den dramatik, der nu engang skal være. Da der har været en lang – for lang – stævnepause, og det derfor er mere end otte måneder siden, at bokserne senest har været i aktion, kunne man have frygtet en vis rust. Det var ikke tilfældet. Faktisk var det kun debutanten Diana Nadim (0-0-1), hvis indsats der kan rynkes på næsen af. Selvom det set fra undertegnedes stol var en smule overraskende, at Nadim ikke havde lavet nok til at få sejren, var det en pauver indsats. Der er kun ét at gøre: Mogens Palle må ved førstkommende lejlighed hive Gabriella Mezei (9-15-4) herop til en ny kamp mod Diana Nadim.
Alle seks øvrige danskere leverede flotte indsatser. Aftenens kamp blev helt som ventet Enock Poulsen (8-0) mod Renald Garrido (22-21-2), og opgøret forløb faktisk helt som ventet: Franskmanden var meget pågående og hårdt arbejdende, mens Enock Poulsen var den teknisk dygtige og hurtige af de to. Danskerens gode undvigelser og hurtige kontrastød havde gjort livet rigtigt surt for mange modstandere, men Garrido for god til for alvor at blive mærket. Franskmanden er en af den type boksere, der, hvis han havde haft en ordentlig promotor i ryggen, formentlig kunne være blevet en seriøs udfordrer til EM-titlen. Nu bokser han i stedet på udebaner mod de lokale helte med alle odds imod sig.
Kampen var en god test for Enock Poulsen, der for første gang i den professionelle karriere blev rigtigt udfordret. Poulsen var heller ikke umærket af det hårde pres fra franskmanden, og i sidste halvdel af opgøret var trætheden fra danskeren tydelig. Derfor blev kampens sidste halvdel helt jævnbyrdig, men med Enock Polsen som den dominerende i første halvdel var de 78-74-cifre, som alle tre dommere havde på sedlerne, helt efter bogen.
Rossing og Morell tilbage på sporet
Både Ditlev Rossing (9-0) og Jeppe Morell (9-2) er tilbage på sporet efter nogle lidt kedelige præstationer ved det seneste stævne. Ditlev Rossing vandt ganske vist WBC youth-titlen i sin seneste kamp, men måden han gjorde det på, var ganske enkelt forfærdelig. Denne gang var den aggressive og pågående Rossing tilbage mod Viktor Polyakov (13-5-1), som faktisk er en glimrende bokser, hvis han altså holder sig nede omkring supermellemvægt, hvor han hører til.
Ukraineren var tydeligvis kommet mindst én vægtklasse for højt op. Han var danskeren fysisk underlegen, og da Ditlev Rossing allerede i 2. omgang bragede et venstre hook ind på hans kæbe, var forestillingen forbi.
En lækker knockout at lukke stævnet med. Det giver helt generelt noget spænding til sådan et stævne, når nogle boksere bliver hamret på røven. Det sker nemlig ikke helt så tit som for et par årtier siden, hvor midtvestamerikanere med blottede hagespidser og rekordlister, der var lige så oppustede som deres forfejlede tro på egne evner, ofte oplevede kanvassen flyve op om ørerne på dem. I dag kommer mange modstandere fra Østeuropa, hvor man har gået i en anden og noget mere forsigtig bokseskole. Den slags er ensbetydende med færre spektakulære knockouts.
En spektakulær knockout kom der heller ikke fra Jeppe Morell (9-2), som var på en svær opgave mod argentinske Ruben Eduardo Acosta (36-17-5). Nogle vil måske mene, at denne kamp savnede dramatik, men ikke desto mindre leverede Morell en yderst disciplineret indsats mod en modstander, hvor det næppe havde været nogen god idé at ryge i slagsmål.
Ærgerligt med Mahfoud
Sarah Mahfoud (6-0) har god grund til at ærgre sig gul og grøn over, at den planlagte modstander, Stephanie Ducastel, ikke mødte frem som aftalt. Mahfoud fik i stedet lov at møde en spansk erstatningsmodstander, Vanesa Caballero (1-4-1), og taget i betragtning at hun først fredag blev kontaktet angående en kamp mod Mahfoud, gjorde hun det faktisk ganske hæderligt. Det er generelt nødvendigt at have respekt for de boksere, der med kort varsel redder stævnerne, når andre melder fra. Caballero kæmpede sin chance, men hun var oppe mod en Mahfoud, der var skarpere end på noget andet tidspunkt i karrieren.
Spørgsmålet er nu, hvad der venter for Mahfoud. Det har været på tale at forsøge at hente Stephanie Ducastel herop igen. En kamp mod Dina Thorslund vil selvsagt rent mediemæssigt – og dermed også økonomisk – være det mest interessante for Sarah Mahfoud, men hvis ingen af de ting kan blive en realitet, kunne det være en idé at rette blikket mod en EM-titel. Selvom Mahfoud endnu har til gode at møde en rigtig god modstander, nåede hun denne gang at vise eksempler på, at hun sportsligt ikke er helt uinteressant.
Store talenter
Sportsligt interessante er både Oliver Meng (3-0) og Allan Mahfoud (1-0) bestemt også. Oliver Meng imponerede igen-igen, da han stoppede lettiske Valentins Kotosovs (2-2). Det var en af den slags matchninger, der hører ind under kategorien ”rimelig forsigtig”, men sådan må Meng nødvendigvis matches. Mikkel Kessler nåede kun toppen, fordi Mogens Palle i opbygningsprocessen holdt hovedet koldt og hele tiden fandt de rigtige modstandere. Imens sad det samlede korps af boksefans og brokkede sig over, at Palle ikke hævede niveauet på modstanderne noget hurtigere. I siste ende – og set i bagklogskabens lys – er der kun én ting at sige om den sag: Palle havde ret.
Oliver Meng er blot 19 år, og derfor skal han ikke forceres. Han indeholder oceaner af talent, hvilket igen i lørdagens kamp var tydeligt. Meng var sin lettiske modstander overlegen, men i stedet for at flyve i flæsket på ham for at få sagen afgjort, boksede Meng køligt, indtil den rigtige chance for en afgørelse bød sig. Det var faktisk rigtigt lækkert at se på.
Allan Mahfoud (1-0) er ikke helt så ung, og derfor skal der lidt mere tempo på matchningerne af ham. Hans debutkamp var lovende. Der var fine takter og masser af action. Jo, han er i sandhed en berigelse.
God reklame
Seerne havde – og har i øvrigt stadig – mulighed for at følge stævnet gratis via stream. Det er en løsning, der ikke har været god ved regnskabet for stævnet, men på den lange bane kan det måske vise sig som en investering. Det var som sagt et rigtigt godt stævne, og de fleste, der har fulgt med, vil formentlig have følt sig underholdt af gode kampe. Det må alt andet lige øge sandsynligheden for, at man har lyst til at betale lidt kroner for adgang, næste gang der bliver inviteret til boksning.
Hvornår er næste gang så? Det er der endnu ikke nogen officiel dato, men Mogens Palle er allerede gået i gang med forarbejdet. Der er derfor ingen grund til at frygte en lige så lang stævnepause som fra det forrige stævne til dette.