WBA Interim titelkamp i Horsens

Når Primetime Boxing lørdag den 23. januar afholder det store VM-stævne i Forum Horsens med Jacob Bank i hovedrollen i kampen om den ledige WBO-titel i supermellemvægt, bliver der også mulighed for at opleve en titelkamp i fluevægt.

På undercardet skal svensk-australske Linn Sandström (13-4-4, 2 KOs) forsvare sin WBA-interim titel mod en endnu ikke offentliggjort modstander.

Sandström sikrede sig titlen i september, da hun besejrede britiske Ruqsana Begum (6-4-1, 2 KOs) på point.

Det er dog ikke første gang, at Sandström skal bokse om WBA-titlen på dansk grund. I maj måned var hun i aktion i Brøndby Hallen, hvor hun efter en tæt kamp måtte nøjes med uafgjort mod amerikanske Katherine Lindenmuth (8-5-1, 3 KOs). Også her var WBA’s interim titel på spil.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier