23-årige Simon Madsen (3-0, 2 KO) har nu været på vægten og er dermed klar til karrierens fjerde kamp, som finder sted fredag aften i den mexicanske ferieby Cancun. Her skal Simon Madsen i ringen mod Pascual Mendoza (0-1), der i sin eneste registrerede profkamp blev stoppet før tid.
Ifølge det officielle kampprogram vejede Simon Madsen 158,2 lbs. / 71,8 kilo. Kampen bliver derfor bokset i mellemvægt, som er en klasse højere end Simon Madsen hidtidige kampe.
Simon Madsen stammer fra Horsens og boksede som amatør for BK Vitus. Han fik ved et tilfælde chancen for at blive professionel i Mexico, og nu venter altså den fjerde kamp i løbet af 14 måneder.