søndag, 26. maj 2024

Palle: En mystisk aflysning

Det var en skuffet Mogens Palle, som i forbindelse med fredagens indvejning forud for Danish Fight Night lørdag kunne konstatere, at Stephanie Ducastel (8-4-2) alligevel ikke møder op som aftalt. Den stærke franskmand skulle have været i ringen mod Sarah Mahfoud (5-0), men den kamp bliver nu ikke en realitet.
“Jeg kender ikke det reelle problem, men det er en meget mystisk aflysning. Hun siger, at hun har fået at vide, at kampen er aflyst. Men den mand, som hun siger, har fortalt hende det, ham har vi aldrig nogensinde hørt om eller talt med,” siger Mogens Palle til Ekstra Bladet.
“Vi har været meget fleksible over for hende, men nu kommer hun alligevel ikke. Jeg gætter på, at hun er for tung og ikke kunne nå at komme ned i vægt,” siger Mogens Palle.
Promotoren er nu trukket i arbejdstøjet for at finde en erstatningsmodstander til Sarah Mahfoud.

Seneste historier