onsdag, 19. marts 2025

Munoz: Håber Thorslund er klar til kamp

Det er en optimistisk Jessica Munoz (17-1-1), som næste lørdag går i ringen i Struer mod den lokale helt Dina Thorslund (11-0). Det er første gang, 27-årige Munoz bokser uden for sit hjemland, men hun forsikrer, at hun ikke lader sig genere af at have taget turen til Europa.
Og når det handler om, hvem der efter opgøret står med WBO-titlen, er mexicaneren ikke i tvivl.
“Jeg håber, at hun er klar til en kamp i den mexicanske stil; all action! Og den ægte mexicanske kriger kommer til at løbe med sejren,” siger Jessica Munoz ifølge en pressemeddelelse.
Danskerens seneste opgør er blevet studeret, og Jessica Munoz mener, at hun har fundet nøglen til sejr mod Dina Thorslund.
“Dina havde en stor kamp mod Alicia Ashley. Men det var en tæt kamp. Og Ashley er langt fra så god som mig! Jeg bliver den hårdeste modstander Dina nogensinde har haft. Hun har aldrig før mødt en ægte mexicansk kriger,” siger hun.
Foto: Team Sauerland.

Seneste historier