Hvis Mikkel Nielsen (3-0, 2 KO) slipper fornuftigt fra sin kamp den 10. marts mod Jemal Shalamberidze (7-2, 4 KO), kan der allerede måneden efter vente en interessant opgave.
Promotor Nisse Sauerland har bedt svenske myndigheder om lov til en kamp mellem Mikkel Nielsen og svenskeren Simon Henriksson (5-1, 1 KO). En kamp, der skal finde sted den 21. april i Sundsvall ved samme stævne, som Otto Wallin (19-0, 13 KO) og Adrian Granat (15-1, 14 KO) mødes om den ledige EU-titel i sværvægt.
Mikkel Nielsen og Simon Henriksson skulle oprindeligt have mødt hinanden den 30. september i fjor, men ved den lejlighed blev svenskeren tvunget til at melde afbud.
Foto: KGZ Fougstedt.