Hvis lørdagens Nordic Fight Night i Struer Arena kan blive en tro kopi af sidste gang, bokseringen var stillet op i den vestjyske by, er der noget at se frem til. Struer viste sig ved den lejlighed nemlig at være det perfekte sted for et stævne: Arenaen var fyldt med entusiastiske tilskuere, der skabte en fantastisk stemning, da Dina Thorslund, som trods sin kjøwenhavske baggrund er på hjemmebane i Struer, gik i ringen.
Dina Thorslund (10-0, 6 KO) får denne gang i endnu højere grad end sidst behov for det ekstra skub i ryggen, som publikum kan give. Alicia Ashley (24-11-1, 4 KO) er ganske vist blevet 50 år, men som bokser er hun en atypisk 50-årig. Hun er stadig en farlig modstander, og da det er første gang, at Thorslund skal i ringen mod en seriøs modstander, er det en alvorlig udfordring for den 24-årige dansker.
Ashley er bevægelig, let til bens, og hun slår et godt højre hook og venstre kryds. Selvom hun ikke har for vane at stoppe sine modstandere, virker det som om, der er en solid power bag hendes slag. Hun er højdsfodsbokser og desuden et par centimeter højere end Thorslund, så danskeren skal nok få sit hyr med at komme forbi den lange jamaicanske højre.
Det ligner en rigtig spændende kamp, hvor dansk sejr ikke er givet på forhånd, og det bliver rart at se Dina Thorslund testet mod en seriøs modstander. Det er muligt, at hun allerede ved flere lejligheder har lignet en klassebokser, men det skal med i det regnestykke, at hovedparten af henes hidtidige modstandere har været de rene lig. Nu får vi at se, hvad hun indeholder, når hun står over for en god bokser.
Hvordan ender kampen så? Den kommer højst sandsynligt til at gå alle 10 omgange. Det vil i hvert fald være dumt at forberede sig på andet, og hvis Ashley stadig har det niveau, hun har haft tidligere i karrieren, er det ikke vanskeligt at forestille sig en jamaicansk pointsejr. Spørgsmålet er blot, om hun stadig har samme niveau – alderen vil på et tidspunkt indhente enhver – og om Ashley tør lade afgørelsen være op til sidedommerne. Hvis hun er i tvivl om, hvordan det kan gå, kan hun blot spørge sin træner, Ada Velez, som for 14 år siden var en tur i Århus for at bokse titelkamp mod Anita Christensen. Ved den lejlighed blev danskeren tilkendt en temmelig kontroversiel sejr.
Fint stævne…
De resterende syv kampe på programmet giver tilsammen billedet af et ganske udmærket boksestævne, som burde give håb og tro på fremtiden. Problemet er blot kvantiteten. Det er præcis et år siden, at Sauerland senest stillede en boksering op på dansk grund, og i den mellemliggende periode har folk som Mikkel Nielsen, Frederik Hede Jensen og Dina Thorslund trippet rundt i et vakuum og manglet kampe.
Enkelte har fået lidt kampe på undercards i udlandet, og den slags tæller naturligvis også. Men selvom Sauerlands pr-afdeling har spyttet adskillige pressemeddelelser og nyheder ud, hvor bokserne er blevet citeret for, hvor begejstrede og taknemmelige de åbenbart har været for at få lov til at bokse for en tom hal adskillige timer inden, et par topboksere kravler op i selvsamme ring, fjerner det ikke billedet af, at det seneste år har været frustrerende og skuffende for Sauerlands danske boksere.
Mikkel Nielsen har ventet et år på at komme i kamp, og Frederik Hede Jensens tre første profkampe er foregået med seks måneders interval. Det kan ikke være tilfredsstillende, når man er i stald hos en promotor, der gerne bryster sig af at være Europas største. Der skal mere aktivitet til bokserne, og derfor er det lidt vanskeligt at være 100 procent begejstret, selvom lørdagens programmet ser rigtig fint ud. For hvad nu, hvis bokserne skal vente et år på næste stævne…?
Ceylan er tilbage
Dennis Ceylan (18-1-2, 8 KO) er tilbage, og det er i sig selv noget, som løfter niveauet på ethvert stævne. Ceylans karriere var ved at blive kørt godt og grundigt i vasken med en decideret tåbelig beslutning om at tage til England og møde Kid Galahad. Den kamp gik heldigvis i vasken, og i stedet måtte Ceylan møde Josh Warrington, der helt som forventet besejrede danskeren.
Det er i situationer som denne – og i forbindelse med den håbløse slagtning af Patrick Nielsen – at man nok kunne forvente, at ”Europas største promotor” ville være i stand til at skaffe sine boksere de rigtige kampe – selvsagt primært på hjemmebane – og føre dem roligt frem til større kampe. Det lader ikke længere til at være taktikken hos Sauerland, som i adskillige tilfælde har sendt deres skandinaviske boksere på udebane i usædvanligt vanskelige kampe uden nogen nævneværdig synlig potentiel gevinst.
Det er derfor vanskeligt at vide, om man med lørdagens stævne skal glæde sig over en række udmærkede kampe, der kan være næste skridt i en lang opbygning for de danske boksere, eller om den kortsigtede glæde blot skal sluges.
Fine matchninger
Dennis Ceylan møder spanske Jesus Sanchez (8-1, 1 KO), og ligesom de øvrige kampe på undercardet ligner det en fin matchning. Efter nederlaget til Warrington skal han naturligvis ikke møde nogen verdensmand, og den 29-årige spanier ligner en udmærket modstander, som kan give Ceylan kamptræning, men som danskeren bør besejre uden for alvor at komme i problemer.
Dennis Ceylan er en fremragende bokser, og forhåbentlig vil han og Sauerland satse på at genvinde den EM-titel, der sidste sommer gled i vasken. Det var en fantastisk flot præstation, da Ceylan snuppede EM-bæltet, og præstationen vil ikke være mindre, hvis han kan gøre det igen. Desværre er det ikke usandsynligt, at han igen bliver sendt på udebane i en ny ”kæmpe chance”.
Solide opbygningskampe
For Mikkel Nielsen (3-0, 2 KO), Kem Ljungquist (2-0, 1 KO) og Frederik Hede Jensen (2-0, 1 KO) er der tale om opbygningskampe. De er stadig ret nye som professionelle og skal naturligvis vinde deres kampe overbevisende. I disse tilfælde er det store spørgsmål ikke, om danskerne vinder, men om de har udviklet sig og er på vej i den rigtige retning.
Hvis Mikkel Nielsen (3-0, 2 KO) kommer godt forbi georgiske Jemal Shalamberidze (7-2, 4 KO), kan næste udfordring være svenske Simon Henriksson (5-1, 1 KO). De to skulle have mødt hinanden i september, men nu har Sauerland bedt de svenske myndigheder om lov til at lade de to mødes den 21. april i Sundsvall i Sverige. At de ikke lige har fået informeret Mikkel Nielsen om det endnu, er en smule spøjst. Men nu skal han i første omgang også kun tænke på Jemal Shalamberidze.
Kem Ljungquist er den mest aktive af de danske nyproffer i Sauerland-stalden. Hans to første kampe er vundet sikkert, uden at han af den grund har imponeret stort. Lørdagens modstander, Frantisek Kohout (1-0, 0 KO), har blot bokset en enkelt kamp, hvor han pointbesejrede en fusentast, så hvad han indeholder er fuldstændig umuligt at vide. Det er i sig selv et spændingsmoment. Vi spår dog en klar dansk sejr.
Heller ikke Brian Palaez (4-2, 1 KO), som Frederik Hede Jensen skal møde, er det specielt let at blive klog på. Verdensmester er han ikke, og bliver det nok heller ikke. Det er sådan set heller ikke formålet med hans besøg – han skal som sagt blot være med til at løfte Frederik Hede Jensen til næste niveau.
Dansker som underdog
Det er yderst sjældent, at en bokser, som går i ringen i sin egen hjemby, er favorit til at tabe. Ikke desto mindre ser det ud til at være tilfældet for Adam Bashanov (1-1, 0 KO), som møder tyske Nick Hannig (2-0, 2 KO). Bashanov havde først accepteret at møde en langt stærkere tysker, men da han meldte fra, bliver modstanderen i stedet Hannig. En særdeles hårdtslående bokser, som dog ikke bliver beskrevet som den store tekniske boksebegavelse.
Det har virket magtpåliggende for Sauerland at få tyske boksere på programmet – der er jo også en tv-aftale med tyske Sport1 at tage hensyn til – og her er valget altså endt med at falde på Nick Hannig. Det ligner en rigtig interessant kamp, for Bashanov, der er uden nogen fast aftale, kan ikke tåle at tabe. Han tabte senest, da han i Sverige mødte Hampus Henriksson, og hvis han fortsat vil holde sig interessant, skal tyskeren besejres. Det skal nok blive vanskeligt.
Af samme grund – for at få tysk deltagelse – bokser Araik Marutjan (2-0, 0 KO) mod georgiske Nikoloz Gvajava (9-10-2, 7 KO). Hvis tilskuerne i Struer undervejs i den kamp skaber kø i baren, er det vanskeligt at bebrejde dem.
Aftenen bliver indledt med gæstebokseren Haris Dzindo (5-0, 3 KO), som tager imod ungarske Karoly Lakatos (14-59-1, 5 KO). Dzindo bokser på egen hånd uden nogen fast promotor eller manager i ryggen, og det bærer de matchninger, han er en del af, præg af. Ikke desto mindre får Dzindo dog sikret sig kampe, og det er faktisk en præstation i sig selv, når man er uden promotor. Vi spår, at han denne gang sikrer sig endnu en sejr.
Hele stævnet kan følges på Viaplay Fighting, men det er meget glædeligt at konstatere, at de danske boksere vender tilbage til flow-tv’et. Fra klokken 20.30 og halvanden times tid frem sender 3+ direkte fra Struer Arena.
Foto: KGZ Fougstedt.
Kvaliteten er fin – hvad med kvantiteten…?
