mandag, 10. februar 2025

Ekedahl vandt let før tid

Joanna Ekedahl (7-0, 3 KO) havde ingen besvær med at sikre sig karrierens syvende sejr, da ukrainske Alina Samsonova (0-2) slet ikke formåede at give modstand.
Samsonova var mildt sagt ikke nogen imponerende modstander. Kampen var ikke mange sekunder gammel, før den 20-årige ukrainer begyndte at pakke sig ind bag dobbeltparader og tage imod uden at sende ret mange slag retur.
Hvis svenskeren havde været i besiddelse af noget mere power, ville den kamp være overstået allerede i 1. omgang. Nu blev det først i 2. omgang, at Ekedahl med et højre kryds til tuden fik sendt ukraineren i gulvet.
Samsonova havde ikke meget mod på at fortsætte – og det havde hendes ringhjørne heller ikke. Det var der da heller ingen grund til, at Joanna Ekedahl kunne derfor notere karrierens tredje sejr før tid.

Seneste historier