tirsdag, 10. september 2024

Dzindo slog georgisk klovn

Haris Dzindo (7-0, 3 KO) måtte som ventet gå alle fire omgange, inden han havde sikret sig sejren mod georgiske Gary Abajyan (34-38-1, 18 KO). Mod en ganske habil journeyman, der var bedre til at fjolle end at bokse, vandt Dzindo klart på point.
Dzindo startede kampen fint med et solidt jab. Det lod dog ikke til at imponere Abajyan, der konsekvent gestikulerede over for Dzindo, at hans slag ikke havde den fjerneste effekt. Med sine små skridt mindede han til tider om Charlie Chaplin, men nogen prangende bokser var han altså ikke på nogen måde.
Rollen som fransk klovn spillede han til gengæld til perfektion. Han formåede da også at høste aftenens hidtil største bifald, inden kampleder René Larsen bad ham skrue ned for charmen og fokusere lidt mere på at bokse.
Den del formåede Abajyan – der iøvrigt skøjtede så meget rundt i ringen, at han gjorde sig fortjent til en birolle i en dansk juletegnefilm – ikke at gøre vanvittigt imponerende. Han fortsatte med at fortælle, at han ikke havde specielt meget til overs for den danske præstation, men set i det lys kan man jo undre sig over, at han ikke var tættere på at vinde.
Haris Dzindo vandt klart med 40-35, 40-36, 40-36.
Foto: KGZ Fougstedt.

Seneste historier