Selvom det ikke ligefrem var en ny guldalder, der blev taget hul på, er der grund til at være positiv over det stævne, der lørdag aften fandt sted i Struer. I en tid, hvor coronaen sætter begrænsninger for det meste, er det langt fra nogen selvfølge, at der overhovedet kan holdes stævne, men selvom det for de tilstedeværende i hallen var en anelse underligt at skulle iføre sig mundbind, hver gang bagdelen blev lettet fra sædet, og selvom det ikke er kutyme, at udskænkning af fadøl stopper klokken 22, foregik tingene i det store hele, som de plejer.
Flere af kampene bød på mere action og spænding, end man ved et kig på programmet kunne have forventet. At det så også siger noget om, at ikke alle de danske boksere levede helt op til forventningerne, er en anden sag.
Dina Thorslund (15-0) forsvarede helt som ventet sin WBO-titel, men overbevisende var hun aldrig. De første seks-syv omgange var decideret dårlige, hvor en rusten verdensmester i perioder lignede en bokser, der lidt for gerne ville lægge sin modstander på langs. Hun var rusten, tung på fødderne, timingen var ikke god, og Nina Radovanovic havde i mange tilfælde held med at ramme med især de hooks, som iagttagere på forhånd havde konstateret var et af hendes stærkeste våben. Dina Thorslund fik ikke udnyttet sin fysiske fordel, og midtvejs i kampen virkede kampen umiddelbart væsentligt tættere, end de tre dommere havde den på scorecardsene. Alt dette kunne tyde på, at Dina Thorslunds sparringsforberedelser ikke har været tilstrækkeligt gode op til denne kamp.
Først i de sidste tre omgange blev tingene sat på plads. Serberen begyndte at hive efter vejret, og det gjorde det ikke bedre, da Thorslund i 9. omgang fik ram på hende mod nogle solide dybe bomber. Radovanovic var voldsomt ramt mod slutnigen af næstsidste omgang, men holdt sig på benene og gik tiden ud. At Dina Thorslund vandt kampen på point, er helt efter bogen. Men cifrene var noget voldsommere, end kampen blev oplevet fra ringside.
Den danske verdensmester syntes efter kampen dog ikke, at cifrene var for store.
”Jeg synes ikke, den bliver tæt. Jeg føler mig sikker hele kampen igennem. Det eneste, jeg kunne mærke ikke fungerede, var, når jeg gik ind og slåssede med hende, for der var hun klart bedre end mig. Men lige så snart jeg holdt min afstand, fik jeg ram på hende, så jeg følte mig rimelig sikker,” sagde Dina Thorslund efter kampen til Viaplay.
Promotor Nisse Sauerland har i forbindelse med lørdagens stævne sikret sig retten til inden årets udgang at arrangere endnu en kamp med Dina Thorslund som den ene part. Foreløbig bliver det nævnt som en mulighed, at den kamp skal finde sted i Storbritannien i december på et stævne arrangeret af Sauerlands gode ven Eddie Hearn. En mulig modstander til Thorslund kan være engelske Rachel Ball (6-1).
Sejre uden at overbevise
Oliver Møllenberg (6-0-1) og Jacob Bank (1-0) gav også mere spænding, end vi på forhånd havde forventet – og ønsket. På papiret ser det ellers overbevisende ud af Oliver Møllenberg, der fik tilkendt sejren mod serbiske Nikola Vlajkov (6-6-1) med 60-54 på alle tre dommersedler. Men bag de cifre gemmer sig en hård og langt mere jævnbyrdig kamp.
Når serberen havde held med at komme i infight, gav det den unge dansker problemer. Som 19-årig mangler Oliver Møllenberg naturligt nok noget fysik på kroppen, og en sæson eller to mere som amatør næppe havde skadet ham. Han skal under alle omstændigheder føres meget langsomt frem, hvilket vil sige, at modstandere som eksempelvis franske Jaouad Belmehdi, som han for et år siden boksede uafgjort med, bør ligge et godt stykke ude i fremtiden.
Møllenberg skal efter planen øverst på plakaten ved det kommende stævne i november i hjembyen Gilleleje. Foreløbige planer er, at en ungdoms-titel ved den lejlighed skal være på spil, og det er såmænd helt fint. Det er matchmakingen, der er det helt væsentlige spørgsmål, og her bør Møllenberg få en modstander, der ligesom Nikola Vlajkov kan give ham erfaring og være med til at løfte ham til næste niveau.
Særdeles heldig debutant
Aftenens profdebutant Jacob Bank var imødeset med stor spænding, og selvom han undervejs i de fem minutter, som kampen nåede at vare, formåede at vise prøver på, at han indeholder en masse god boksning, er der i sidste ende tale om en profdebut til glemmebogen. Jacob Bank slog i 2. omgang sin tyske modstander Birkan Garib (1-1) i gulvet og fik til meget stor utilfredshed for det tyske hjørne tilkendt en sejr på knockout. Tyskerne havde gerne set Jacob Bank blive diskvalificeret, og de havde absolut noget at have deres utilfredshed i.
Da de to boksere var i infight bad kamplederen dem med sit ”break”-råb om at træde et skridt tilbage, inden de kunne fortsætte kampen. Den langsomme gengivelse viser, at Jacob Bank ganske vist bevægede sine fødder meget få centimeter i bagudgående retning, men at kalde det for ”et skridt” vil være mere end på kant med sandheden. Jacob Bank var i dette tilfælde ekstremt heldig med, at denne forseelse af kamplederen ikke blev vurderet til at være ulovlig.
Profdebuten kunne meget let være endt med en diskvalifikation af Jacob Bank. Det ville i sidste ende nok have været mindre urimdeligt end den knockout-sejr, som han nu står noteret for. En tredje mulighed, som i virkeligheden måske havde været den bedste, havde været at give tyskeren en timeout og god tid til at komme sig efter det ulovlige slag, tildele Jacob Bank et strafpoint og lade kampen fortsætte.
Jacob Bank var undervejs i kampen meget ivrig for at vise, hvor meget god boksning han indeholder. Den næsten overdrevent aggressive og flagrende attitude behøver han slet ikke bekymre sig om, for gode boksere er lette at få øje på, når de blot koncentrerer sig om at klare opgaven i ringen bedst muligt.
To lette sejre
Lidt mere overbevisende var både Oliver Zaren (3-0) og Payman Akbari (2-0), der vandt klare pointsejre over habile journeymen. 19-årige Akbari har god boksning i sig, men er selvfølgelig fortsat temmelig grøn, og han viste rigtigt fine takter mod den aggressive serber Marko Petrovic (1-4), mens Oliver Zaren havde det lidt lettere mod bulgarske Konstantin Alexandrov (10-44-3).
Alexandrov formåede, hvad han gerne ville: At gå tiden ud. Offensivt havde han ikke meget at byde ind med, og Zaren kunne derfor relativt uforstyrret arbejde en sikker pointsejr hjem fra distancen. Dermed fik han flerdoblet sin erfaring som professionel bokser, og det var hans træner, Mikkel Kessler, godt tilfreds med.
”Det var en svær modstander, for han er en journeyman. Han har haft mange kampe, og han har måske også tabt mange, men det er sådan nogle kampe, man lærer af. Selvom det kun er seks omgange, er der meget at lære, når man kun har haft tre kampe. Men det gik godt,” sagde Mikkel Kessler efter kampen til Viaplay.
Alt i alt var der altså ganske god underholdning og spænding i flere kampe. Men vi savnede altså Kem Ljungquist og Frederik Hede Jensen på programmet. At de var vraget til fordel for den totalt overflødige hollænder Martin Foru (3-0), der stoppede den lige så overflødige tysker Tarkan Oezcoban (4-3-1), er frustrerende, når danske boksere står og mangler kampe. Ljungquist kommer ganske vist i aktion om tre uger, men mod en vanskelig modstander som Senad Gashi (20-3) kunne det være rart, hvis den kamp havde fundet sted i Struer og ikke i Düsseldorff. Men så havde det selvfølgelig været en anden promotor, der stod med regningen…
Det blev faktisk bedre end forventet…
