lørdag, 21. juni 2025

Ceylan v Sanchez 24. november i Danmark

Dennis Ceylan (19-2-2) får den 24. november muligheden for at revanchere karrierens seneste nederlag mod Jesus Sanchez (9-1) – og han får tilmed muligheden for at vinde EU-titlen.
Ceylan og Sanchez er officielle udfordrere til den ledige EU-titel i fjervægt, og det bliver den 24. november, at de skal kæmpe om bæltet, meddeler EBU. Kampen skal foregå på dansk grund og arrangeres af Team Sauerland.
Ceylan og Sanchez mødtes som bekendt i marts i år, da spanieren chokerede Ceylan med en KO-sejr i 2. omgang. Den blamage får Ceylan nu alletiders chance for at rette op på.
Foto: KGZ Fougstedt

Seneste historier