søndag, 12. januar 2025

Ali Hussein blev slået ud

Det lykkedes lørdag aften ikke for Ali Hussein (5-2-1, 1 KO) at vinde karrierens første titel. I kampen om GBC’s intercontinentale titel blev Ali Hussein stoppet i 8. omgang af den ellers relativt upåagtede tysker Michael Schubov (16-8, 9 KO).
Allerede i 1. omgang fik Ali Hussein sig en slem forskrækkelse, da han måtte til tælling. Hussein var ellers begyndt opgøret fint, og han ramte flere gange godt, mens Schubov maste sig fremad bag dobbeltparader. Mod slutningen af omgangen blev Ali Hussein dog ramt og måtte tage en tælling.
I den efterfølgende omgang gik det noget bedre for Hussein, der holdt tyskeren væk med sit jab. Han boksede fint fra distancen og viste flere gode undvigelser, men i 3. omgang blev han igen rystet og måtte til tælling. I begge omgange, hvor danskeren var nede, vandt han dog omgangen og burde derfor kun tabe den med et enkelt point på dommersedlerne.
I 5. omgang blev Ali Hussein ramt af et for dybt stød og fik derfor en tiltrængt pause, inden han kunne fortsætte. Ali Hussein vandt det meste af omgangene, men blev ramt flere gange, og især glemte han ved flere lejligheder sine parader.
I 8. omgang gik det igen galt for Ali Hussein. Endnu engang måtte han en tur i gulvet og var rystet. Han kom op, men han holdt for livet. Det var dog ikke nok, for kort efter blev han ramt af et højre sving, som sendte ham i gulvet. Ali Hussein var væk og blev stoppet.
Efter syv omgange var Ali Hussein hos to af dommerne med henholdsvis 5 og 3 point, mens den tredje sidedommer havde dansk forspring på hele 5 point.

Seneste historier