onsdag, 26. juni 2024

25.05 De evige ritualer – stemningsberetning fra London

O2 Arena var pakket ind i kedeligt regnvejr, der fik det ligne enhver anden småkedelig fredag eftermiddag. Rammen om rematchen mellem Mikkel Kessler og Carl Froch faldt med sit mælkegrå, hvælvede tag ind i en naturlig camouflage med naturens lune. Typisk britisk vil nogen bemærke, men den målrettede strøm af mennesker gennem butiksarkaden, der omkranser arenaen, viste, at ikke alt var, som det plejer. Alle gik i samme retning. Et blåt lysskilt fortalte historien: Carl Froch-Mikkel Kessler the weigh-in.
Over 1.000 fans var dukket op ved O2 Arena for at kigge på to halvnøgne mænd blive vejet og stirre på hinanden. Det er alt sammen set før. Det er de samme ritualer, der bliver gennemgået. Alligevel møder fansene talrigt op og tiljubler deres helte. Pressen forsøger at vride den sidste historie ud af hovedpersonerne, mens de i et selvovervurderende hype forsøger på at tolke boksernes mimik. Som spåkoner udlægger de ethvert blink som tegn på svaghed og et forvarsel om nederlag. Sådan var det også ved indvejningen tidligt fredag eftermiddag til Kessler-Froch II.

En dejlig vikingetosse gør sig smuk for Jyllands-Postens udsendte
I den store masse af unge mænd i mørke jakker lyste Dannebrog. En lille gruppe vikingetosser stod klar til at overvære endnu et mediefremstød, der skulle sælge kampen. Den første danske journalist i syne var Jyllands-Posten Michael Enggaard. Med vanlig hæs stemme sprang han på den lille gruppe af behjelmede danskere. De kommer fast til alle den tatoverede danskers kampe, men havde ikke haft tid til at komme i deres vikingekostumer. Journalisten fik sin historie og kæmpede sig op til det afskærmede område, hvor de kun de indviede fik lov til at være.
Ringannouncer Tuukka Koistinen havde annonceret indvejningen for de to største kampe på undercardet. Han forsøgte nu at bringe lidt liv i folk, men de færreste reagerede på hans spørgsmål om de var klar til kampen. Heller ikke da han råbte, at han ikke kunne høre dem kom der for alvor gang i publikum. Men alt hvad der skulle til at hæve stemningen var en gyldenbrun sølvræv. Da Michael Buffer tog mikrofonen, lød der et jubelbrøl. Manden der er synonym med topboksning fik mere respons med et smil end sin unge udfordrer fik for al sin energi.
Efter de øvrige topnavne var blevet vejet ind og fundet for lette til at sætte ild i den grå masse kom Carl Froch endelig til syne. Nottinghammanden udløste et jubelbrøl, mens hans danske modstander tilsvarende blevet buhet. Da Mikkel Kessler stod klar til at gå på vægten begyndte publikum at råbe ”Who are you”, men en smilende dansker så ikke sønderligt berørt ud. En ubarberet Kalle Sauerland klappede entusiastisk, da Buffer introducerede danskeren under mængdens negative ytringer.

Who are you? The Viking Warrior!
Danskeren smed tøjet og i strømpesokker og underhyler vejede han ind på 166 lbs. 7 oz. til Jimmy Montoyas tydelige tilfredshed.
Tilfredshed var der også, da Froch sprang op på scenen. ”Nottingham, Nottingham”, lød det spredt, mens et par Forrest-fans viftede med deres fane. Michael Buffer rullede ekstra med sine r’er, da Frochs vægt på 167 lbs. 9 oz. blev afsløret.

Froch bliver nedstirret af både Kessler og Kalle i baggrunden
Den obligatoriske konfrontation begyndte med en snakkende Carl Froch og en storsmilende Mikkel Kessler. I baggrunden stod en sammenbidt Kalle Sauerland med korslagte arme. Ud fra hans ansigtsudtryk kunne han have vundet nidstirringen med de to boksere uden problemer. Nu måtte han nøjes med reservetjansen i baggrunden. Bokserne begyndte at tale i munden på hinanden, mens publikum råbte på Froch og hævede hænderne med tændte mobilkameraer. Snakken var så åbenmundet og bokserne så tæt på hinanden, at det hvert andet øjeblik så ud som om, de ville putte tungen på indersiden af hinandens kinder. Det blev dog ved ligeved og næsten. Englænderen signalerede med en finger til tindingen, at han syntes, at danskeren var skør. Det gjorde dog intet indtryk, og når tidligere var kommet med dødstrusler, så var den roterende finger ikke imponerende.

En flashy Harold Lederman kæmper om folkets opmærksomhed i stærke farver
Rundt om de to boksere stod kendisser fra den globale bokseverden. HBO’s tv-dommer Harold Lederman, der lørdag aften vil give sin vurdering til de amerikanske seere lyste op i en blå ”London”-bluse, skriggul polo-shirt og en aldersramt isse med grå hår omkransende den hjerne, der har dømt flere tv-kampe end nogen anden i denne verden. For Sky Sports var den tidligere WBO-verdensmester Johnny Nelson som altid ulasteligt klædt i et jakkesæt, der ikke var købt i H & M. Med ham var den altid provokerende David Haye, der desværre snakker mere, end han bokser.
Færdige med ritualerne kunne bokserne forlade podiet og lade sig overfalde af de ventende journalister. Klichéerne blev kørt i stilling, og kombattanternes defensive kvaliteter blev testet. Efter disse hurtige interviews kastede skribenterne sig over tastaturerne og sendte med internettets hast historier i alverdens retninger.

Et sjældent øjeblik, hvor David Haye ikke snakker
Ti minutter senere kunne en lettere buttet Micki Nielsen stå på vægten og kigge ud på de tilbageværende 30-40 fans, der uinteresseret stod og småsnakkede. Længere væk havde en langt større flok dannet ring om Sky sports interview med Johnny Nelson og David Haye. Endelig brød de også op, og de sidste desperate fans fik fotos med deres helte. Seancen var forbi. Ritualerne overståede, mens gråvejret ventede udenfor.

Seneste historier