Vi danskere bryder os ikke om at blive slået af svenskerne. Og bort fra disciplinerne turbodruk i Nyhavn og salg at tåbelige samle-selv-møbler, forsøger vi ihærdigt at bilde os selv og hinanden ind, at det aldrig er sket.
Hvis der ved lørdagens Nordic Fight Night-stævne i Arena Nord i Frederikshavn havde været en intern dyst mellem danskerne og svenskerne, er det desværre helt uomtvisteligt, at den fight ville være endt med en blå-gul sejr på teknisk knockout. Dels manglede stævnet i den grad en dansk hovedkæmper, og dels viste de unge svenskere sig at være en klasse over de danske.
Med nederlag til Reda Zam Zam og Mads Larsen og en alvorlig skade til Rudy Markussen mangler promotor Nisse Sauerland i høj grad danskere, der kan bære at være øverst på plakaten. Patrick Nielsen havde taget plads på kommentatorpladserne, og derfor var Torben Kellers første 8-omganges-kamp det nærmeste, stævnet kunne komme på en reel dansk hovedkamp.
Ganske vist havde Arena Nord op til stævnet ihærdigt forsøgt at få Kasper Bruun på programmet i det håb, at nordjyden kunne lokke endnu flere tilskuere til arenaen. Det lykkedes ikke, og derfor måtte de danske boksefans tage til takke med, at der i aftenens to hovedkampe stod en svensker og en nordmand.
Ingen af de to hovedkampe bød på overraskelser. Cecilia Brækhus kværkede den tidligere Playboy-model Mia St. John og stoppede hende i 3. omgang, mens hun blev hyldet af det norske publikum. Brækhus nød sejren og bar rundt på bælter og et smil så stort som de bamser, småbørn elsker at lege med, fordi de synger en fjollet sang, når man trykker dem på fødderne. At der reelt var tale om en mismatch, generede ikke de norske tilskuere, der for længst havde glemt, at en af deres helte, Tim-Robin Lihag, tidligere på aftenen havde fået tæv.
Erik Skoglund måtte ud i 10 hårde omgange mod Mads Larsens overmand, Luke Blackledge. De to unge boksere lagde ud i et hæsblæsende tempo, og det var efterfølgende en af de anker, træner Karsten Röwer havde mod sin bokser. Der blev ikke i tilstrækkelig grad økonomiseret med de svenske kræfter, og det så midtvejs i kampen ud til at kunne blive fatalt. Her kom englænderen bedre med i opgøret, men Luke Blackledge viste, at også han blot var et menneske. Det hårde tempo begyndte også at sætte sine spor hos Luke Blackledge, og derfor kunne svenskeren hive en kneben sejr i land.
Mens 21-årige Erik Skoglund (16-0, 9 KO) længe har lignet Nordens bedste bud på en kommende mester, fik han lørdag aften følgeskab af endnu et par af slagsen. Fælles for dem er, at de begge taler samme sprog som Erik Skoglund.
Der skulle et afbud til, før Oscar Ahlin kunne komme på programmet. Tim-Robin Lihaug er nok meget ked af, at Alexander Hagen måtte melde fra til deres indbyrdes kamp på grund af sygdom, for nu skulle Lihaug i stedet i ringen mod det svenske stortalent. Hvor Lihaug sandsynligvis ville have vundet en kamp mod Hagen, var det inden kampen mod Ahlin klart, at alt andet end en overbevisende svensk sejr ville være en overraskelse.
Kampen blev afbrudt i 3.omgang, og på dette tidspunkt lignede Tim-Robin Lihaug en person, der havde haft jobbet med at være inde i en af de herlige kobjælder, som nordmænd har en eller anden forunderlig vane med at slæbe med sig rundt til sportsarrangementer. Den unge svensker viste ligesom i sine tidligere kampe et enormt potentiale. Han har et godt overblik, god power, og han har udseendet med sig. Hans defensiv skal forbedres, og Ahlin skal lære at få paraderne op foran hovedet i stedet for at lade dem beskytte hofterne.
Oscar Ahlin, hvis far og farbror også har bokset professionelt, blev i hjørnet sekunderet af den tidligere VM-bronzevinder og Team Palle-bokser Tonton Semakala, og også han er sikker på, at Oscar Ahlin kan blive en kommende mester. Hvis Sauerland ønsker at have de største skandinaviske talenter i sin stald, bør han omgående skrive kontrakt med Oscar Ahlin.
Anthony Yigit, der sidste sommer deltog ved OL i London, debuterede lørdag aften som professionel. Yigit fik selvsagt en overkommelig modstander i sin første kamp, men han nåede alligevel at vise prøver på et kæmpe potentiale. Han er meget bevægelig, hurtig på både hænder og fødder, og han slår nogle fremragende kombinationer. Han mangler muligvis lidt punch i næverne, men om det kan gå hen og blive et problem, kan kun fremtiden vise.
Nok er der også danske boksehåb i fremtiden. Men selvom Dennis Ceylan og Torben Keller er nogle folk, der er værd at have forventninger til, er en af de mest væsentlige grunde til at sætte sig til rette foran skærmen, når der er Nordic Fight Night, at følge de tre unge svenskere.
Foto: Wende.
14.04 De jävla svenskere!
