For en lang række professionelle boksere er drømmen om en karriere i bar overkrop ikke gået som forventet og håbet. Karrieren gik i stå og døde, inden den for alvor var kommet i gang. Men hvorfor døde karrieren? Det spørgsmål har knock-out.dk stillet til en række tidligere boksere.
Han slog verdensmesteren. Det skete blot en måned inden, Georgi Kandelaki fik hængt sin guldmedalje om halsen ved VM i 1997. Han lå desuden rangeret som nummer syv på verdensranglisten og som nummer tre på den europæiske rangliste, så Patrick Halberg var som amatør oppe og blande sig med de store drenge. Men den professionelle karriere, der fulgte efter, blev kort, og det hele sluttede på en meget uheldig måde.
”Efter otte kampe fik jeg en nethindeløsning på øjet. Det resulterede i, at DPBF’s læge, Niels Jørn Lindgaard Kjeldsen, ikke længere ville give mig starttilladelse,” fortæller Patrick Halberg.
Sværvægteren brugte efterfølgede lang tid på at komme sig over skaden, og han var fast besluttet på, at han ville vende tilbage til ringen. Men beskeden fra DPBF var hele tiden negativ. De ville ikke lade en bokser, der havde fået sådan en skade i øjet, gå i ringen.
”Det undrede mig en del, for man har hørt om flere boksere, der havde nethindeløsninger. Sugar Ray Leonard og Frank Bruno har haft det, så jeg kæmpede et års tid for at få lov til at fortsætte, men der var ikke noget at gøre,” siger Patrick Halberg.
Det fatale uheld skete under en rutinemæssig sparring. Over for ham stod Ingvardt Jørgensen, som han havde sparret med massevis af gange. På et tidspunkt blev Patrick Halberg ramt af et slag. Det var ikke et slag, han tænkte særligt meget over, men det endte med at få meget alvorlige konsekvenser.
”Det var ingenting. Det var ikke et hårdt slag. Det var ikke noget som helst. Det var et tilfældigt slag, som ramte mig i panden lige over øjet. Vi bokser videre, men det er som om, jeg mister synet på det ene øje. Det er åbenbart fordi, nethinden er faldet sammen. Den havde løsnet sig og var faldet ned,” siger Patrick Halberg.
Siden karrierestoppet i 2000 har skaden voldt Patrick Halberg yderligere problemer. Ikke færre end fire gange er han blevet opereret, og han er derfor heller ikke i tvivl om, at det var den rigtige beslutning, at han ikke skulle have liv til at bokse flere kampe.
”Helt sikkert, men man accepterer aldrig beskeden, når man hører den, for man brænder for det. Det var ikke en besked, jeg gerne ville høre, og jeg var træt af, at andre skulle tage beslutningen for mig,” siger Patrick Halberg.
På tidspunktet for uheldet stod Patrick Halberg foran et nyt kapitel i sin karriere. Kontrakten med den London-baserede græske promotor Panos Eliades var udløbet. Brian Nielsen stod foran karrierens største kamp mod Mike Tyson, og Mogens Palle ville gerne have Halberg med på træningsopholdet i USA for at sparre med Brian Nielsen. Mogens Palle, som Patrick Halberg altid har haft et godt forhold til, var desuden interesseret i at knytte ham fast til sin stald.
Patrick Halberg kan ikke komme udenom, at han dengang var ret bitter over forbundets beslutning. Men han erkender i dag, at skaden var så alvorlig, at det ikke ville være forsvarligt at gå i ringen igen.
”Selvfølgelig var det den rigtige beslutning, og jeg er slet ikke sur. Men når man så gerne vil bokse, er det svært, når det er andre, der skal fortælle, hvad man skal og ikke skal gøre,” siger han.
Slog kommende verdensmester
Patrick Halberg slog for alvor sit navn fast i dansk boksning, da han i 1996 vandt den prominente amatørturnering Copenhagen Box Cup. I de efterfølgende måneder sparrede han meget med Brian Nielsen op til dennes store kamp mod Larry Holmes, og i 1997 begyndte de store resultater at komme i hus for Halberg.
Patrick Halberg var blandt de boksere, som DaBU satsede på frem mod VM i efteråret 1997. Derfor var det helt efter bogen, at han i 1997 vandt det danske mesterskab, selvom det var tæt på at kikse. I finalen mod René Sørensen fra IK Sparta måtte Halberg i 1. omgang en tur i gulvet. Men han kom op og sikrede sig guldmedaljen.
De gode resultater fortsatte, og det betød, at Patrick Halberg senere på året kunne rejse til den ungarske hovedstad Budapest for at deltage i VM. Resultatmæssigt blev det ikke den store succes, da han allerede i sin første kamp tabte med 7-2 til italienske Paolo Vidoz. I stedet kunne Patrick Halberg sætte sig til rette ved ringside og se landsmanden Tue Bjørn Thomsen sikre sig en bronzemedalje. Ikke siden har en dansk bokser vundet en medalje ved VM.
I sin egen vægtklasse, supersværvægt, kunne han se georgieren Georgi Kandelaki snuppe guldmedaljen. Det var der god grund til at være stolt af.
”Kandelaki slog jeg 6-2 oppe i Tammerfors, og det var bare tre-fire uger før, han blev verdensmester. Så man kunne godt være med. Det er prominente folk, jeg har bokset lige op med,” siger Patrick Halberg.
I 1997 gentog Halberg sejren i Copenhagen Box Cup med en finalesejr over Valentin Mironov, men han måtte alligevel finde sig i, at det var klubkammeraten Michael Ibsen, der høstede det største bifald. Sværvægteren Ibsen vandt i finalen med 16-12 over Cubas næstbedste bokser, Juan Carlos Delis. En mand, der i kvartfinalen ved de nationale cubanske mesterskaber samme år sendte Felix Savon til drømmeland med et højrehook.
Patrick Halberg var efterhånden nået op i et selskab, hvor kun de bedste i verden kunne være med. Ved udgangen af 1997 var han nummer syv på AIBA’s verdensrangliste. En liste, der blev toppet af verdensmesteren Kandelaki med Halbergs overmand, Paolo Vidoz, som nummer seks. Men danskeren var rangeret to pladser højere end Siarhei Liakhovich, der som professionel snuppede et VM-bælte.
Ved EM i 1998 blev verdens nummer fem, Peter Hart, sendt ud, inden Halberg var klar til kvartfinalen mod Sinan Samil Sam. Tyrkeren blev senere et stort navn og vandt EM-titlen som professionel, men at han dengang formåede at besejre Patrick Halberg med 3-0, blev i den danske presse udlagt som en meget stor skuffelse. Således skrev Aktuelt, at indsatsen var en af Patrick Halbergs dårligste nogensinde. Avisen mente dog at have en forklaring på, hvorfor det gik så galt: Patrick Halberg var kort inden kampen blevet kontaktet af en af Mogens Palles håndlangere og tilbudt en professionel kontrakt.
Året efter vandt Sinan Samil Sam i øvrigt VM-guld.
Skulle vente til efter OL
Umiddelbart var en professionel karriere ikke det, som på dette tidspunkt stod øverst på Patrick Halbergs ønskeliste.
”Det lå i kortene, at jeg skulle vente til efter OL, for jeg var nummer syv på verdensranglisten, nummer tre på europaranglisten, og jeg var lige blevet tysk Bundesliga-mester. Så hvis jeg skulle springe OL over, skulle jeg have noget for det, og det syntes jeg ikke, at Mogens Palle tilbød mig. I hvert fald ikke nok,” fortæller Patrick Halberg.
Alligevel endte han med at side trøjen og blive professionel. Det skete dog på en noget anden scene, end han havde forestillet sig.
”Tre uger senere ringede Gert Bo Jakobsen og spurgte, om jeg ville være professionel. Det var jeg lidt overrasket over, men vi mødtes, og han forklarede, at han skulle til at starte noget nyt op. Han tilbød mig det femdobbelte af, hvad Mogens havde tilbudt,” siger Patrick Halberg, der godt er klar over, at han blev særdeles godt betalt for de kampe, han nåede at bokse.
”Når jeg hører rundt omkring, er det kun Brian Nielsen og Mads Larsen, der fra begyndelsen af karrieren har fået mere end mig,” fortæller han.
På dette tidspunkt havde Gert Bo Jakobsen ikke nogen promotorlicens, og derfor skrev Halberg i stedet under på en aftale med grækeren Panos Eliades. Promotoren, der havde base i London, havde bl.a. Lennox Lewis i sin stald. Ham oplevede Patrick Halberg dog aldrig at møde i træningslokalet. Til gengæld stødte han på et tidspunkt tilfældigt ind i Prince Naseem under træningen.
En anderledes stil
Patrick Halberg debuterede mod den tjekkiske journeyman Ladislav Husarik. En bokser, der som amatør faktisk var ganske habil, men som professionel tjente til dagen og vejen ved at rejse rundt og tabe. Patrick Halberg vandt kampen, men det blev en helt ny oplevelse for ham at bokse uden hjelm og trøje.
”Til at begynde med, havde jeg ikke lige stilen til at bokse professionelt. Jeg slog alt for mange slag,” siger Patrick Halberg, der også husker andre omvæltninger i forbindelse med sin professionelle debut.
”Han var oppe i årene, men han var vanvittigt rutineret. Han gik ind og spoilede, så det krævede meget omstilling for mig,” siger Patrick Halberg, som i den efterfølgende tid havde masser af ting at arbejde med i træningslokalet.
”Du kan ikke både slå hårdt og slå mange slag. Så jeg skulle omstille mig, men det gik rigtigt godt. Jeg sparrede både med Julius Francis, Luan Krasniqi og nogle andre. Det gik godt, og jeg følte, at jeg boksede lige op med dem,” tilføjer han.
Under sine ophold i England blev han trænet af Jimmy Tibbs. En mand, der har levet hele sit liv inden for boksning, og blandt andet har været træner for store navne som Nigel Benn og Frank Bruno.
”Han var vanvittigt dygtig til at få mig vænnet til profstilen,” siger Patrick Halberg, der fortsatte med at vinde sine kampe i bar overkrop.
Halbergs kampe havde alle noget til fælles: De foregik i udlandet langt væk fra den danske presses søgelys, og på intet tidspunkt lykkedes det ham at stoppe en modstander før tid. Han mener selv, det skyldes den svære overgang til de professionelles rækker. Men det gik hastigt fremad.
”Efter fire-fem kampe begyndte jeg at stå lidt mere fast på fødderne og rulle, og det begyndte at køre,” husker Patrick Halberg.
Nederlag på knockout
Efter syv pointsejre i de syv første kampe, så det ud som om, at den første sejr før tid var på vej i ottende forsøg. Modstanderen var den middelmådige Mal Rice. En modstander, som Patrick Halberg burde ordne uden større problemer. Det var han da også godt i gang med.
”I 1. omgang i den kamp boksede jeg det bedste i hele min profkarriere. Jeg havde ham til tælling to gange, men i 2. omgang hang min venstre så lidt, og så sendte han bare et vildt sving afsted, mens han kiggede ned i gulvet. Den ramte mig, jeg blev rystet, og så fulgte han op,” fortæller Patrick Halberg.
”Det klarede jeg, men 10 sekunder efter ramte han mig med nøjagtigt det samme slag, og der var jeg stadig ramt af det første slag,” siger Patrick Halberg, som derfor måtte en tur i gulvet.
Han kom på benene igen, men det lykkedes ham ikke at ryste de hårde slag af sig. Kampen blev stoppet, og Halberg blev erklæret som taber på teknisk knockout i 2. omgang.
”Han ramte mig to gange i hele kampen. Det er, hvad der sker. Det er charmen i boksning,” siger Patrick Halberg.
Missede OL-mulighed
Kort tid senere opstod uheldet i træningslokalet. Trods en ihærdig kamp fik Patrick Halberg aldrig mere lov til at træde op i en professionel boksering.
Når han i dag ser tilbage på sin karriere, kan han se tilbage på mange flotte resultater. Det var spændende at bokse som professionel, men han overvejer stadig, om det var for let, at han gav slip på sin store drøm.
”Jeg har tit tænkt den tanke, om jeg skulle have taget OL med. Min far var lidt bitter på mig, for han kunne godt have tænkt sig, at hans søn skulle komme med til OL,” siger Patrick Halberg, der er glad for og stolt af, hvad han opnåede som amatør.
Patrick Halberg, der i dag er blevet 39 år, bor i Rødovre, og han holder stadig kontakten til boksemiljøet ved lige. Eksempelvis er Micki og Patrick Nielsens far, Jan Reinhard Nielsen, gudfar til Patrick Halbergs børn, så de to unge boksere, der i dag er nogle af de store håb i dansk profboksning, har han kendt, siden de var helt små.
Det bliver dog ikke lige foreløbig, at han kaster sig over mere forpligtende opgaver som for eksempel trænergerningen.
”Hvis jeg skal være træner for nogen i en bokseklub, skal jeg gå 100 procent ind i det. Man skal ikke gå ind og forvente 100 procent af drengene, og så selv være der halvt. Så jeg synes ikke, jeg vil gå ind i det nu,” siger Patrick Halberg.
Navn: Patrick Halberg
Født: 16. september 1973
Promotor: Panix Promotions
Vægtklasse: Sværvægt
Rekordliste: 7-1, 0 KO
09.04 Hvorfor døde karrieren? – Patrick Halberg
