Mikkel Kessler bokser i aften mod WBA-mesteren Brian Magee, men nordireren er uværdig til at kalde sig verdensmester og fik sin titel under skandaløse omstændigheder. Klichéerne er fundet frem og kørt frem i medierne med næsten monoton automatik. Mikkel Kesslers kamp mod WBA-mesteren Brian Magee fra Nordirland i Boxen i Herning er forsøgt solgt som ”Hævnens time”, og både Mikkel Kessler og Kalle Sauerland taler om hævn, men smilene er venlige og store, når de står overfor Mads Larsen og Rudy Markussens overmand. Den nationale ære er kørt frem, og Magee er blevet kaldt ”den mest hadede mand i Danmark”, men nordireren ville ikke opleve ubehagelige tilråb, hvis han går en tur gennem hovedgaden i Herning. Dette er ikke en kamp med en speciel tænding eller en reel VM-titel på spil. Det er en god kamp, som du bør se. Men det er en kamp om en mindre titel, der er vundet på skandaløs vis og aldrig er forsvaret mod en værdig udfordrer. Brian Magee fra Nordirland er en bokser, der i en årrække har været blandt de 20 bedste i verden, men han har aldrig slået helt igennem på topplan. Nu har han den almindelige WBA-titel. Han bliver altså regnet som den næstbedste verdensmester af forbundet, der har Andre Ward som supermester. Han har nået højdepunktet i karrieren i en alder af 37 år. Når han går i ringen i aften er det tredje gang, han møder en dansker i en titelkamp. De foregående to gange har Magee hensynsløst jernet næverne i leveren på Mads Larsen og Rudy Markussen. De to tidligere europamestre blev stoppet med flot dybt arbejde. Det har skabt en spænding om, at han kan tage den tredje og bedste dansker. Men Vikingekrigeren er en helt anden udfordring end Goldenboy og Hardhitteren. De to var begge væk fra ringen i 3½ år – blandt andet på grund af kontroverser med Mogens Palle. Da de kom tilbage, leverede de aldrig præstationer i ringen på deres tidligere niveau. Det vil Mikkel Kessler kunne gøre, når han går i ringen i aften om den mystiske ”almindelige WBA-titel”. Vejen til den titel har været lang og kringlet for Brian Magee. Taber mod de bedste Nordireren blev interim WBA-verdensmester i 2011 efter hans karriere ellers så ud til at være tæt på enden. Interim-titlen er en titel, der officielt er oprettet til den situation, hvor mesteren opgiver sit bælte. Så kan interim-mesteren træde til med det samme som ny mester. I virkeligheden er den blot endnu et produkt fra boksesportens pengemaskine. Forbundene tjener deres penge på at afvikle titelkampe, og kan de have flere titler i samme vægtklasse, så giver det flere kampe og dermed indtægter. Det virkede ellers usandsynligt, at Magee skulle have kvaliteterne til at spænde et VM-bælte om livet. Hver gang han har mødt modstandere i top10, så fejlede han. Første gang var i 2004, da han tabte til den tidligere WBC-verdensmester Robin Reid, der kom med et friskt nederlag til Sven Ottke. Ubesejret med 22 sejre på rekordlisten stod Brian Magee på kanten af det store gennembrud. Han var rykket ind som nummer ni hos det engelske boksemagasin Boxing Monthly, mens modstanderen lå tre pladser højere. Men i en hård kamp fejlede Magee, og det skulle være begyndelsen til en karriere, der i årevis lå på niveauet under de bedste. I 2005 tabte han til Sauerland-bokseren Vitali Tsypko i Nürnberg, Tyskland, om EM-titlen. Kontroversielt ganske vist, men et nederlag giver ingen titler. Karrieren kørte endnu mere af sporet året efter, da han knebent bagud på point blev stoppet af en uppercut fra en endnu urutineret Carl Froch. Magee lå halvt bevidstløs på gulvet ved siden af sin kuldsejlede karriere. Mens det kun tog små to minutter at komme op fra kanvassens bløde belægning, så tog det næsten fire år, før Magee igen kom op i en stor kamp. En række ligegyldige kampe i letsværvægt lignede enden, men så fik han chancen for at kæmpe om den ledige EM-titel mod Mads Larsen. Det var i 2010, hvor han en uge før danskerens 37 års fødselsdag besejrede skyggen af den tidligere verdensklassebokser. Året efter forsøgte han første gang at vinde en VM-titel mod Lucian Bute. Efter en god indsats i de tidlige omgange blev han udmanøvreret af en overlegen rumæner, der med sin bevægelighed, jab og dybe arbejde viste, at Magee havde langt til de bedste. Den tyndhårede bokser blev stoppet med blottede tænder og ansigtet presset i kanvassen, efter en venstre til leveren havde fjernet benene under ham. Her ville Brian Magees karriere i næsten en hvilken som helst anden sportsgren være stoppet. En uværdig mester At Brian Magee derefter fik en kamp mod Jaime Barboza om WBA interim-titlen var ganske enkelt skandaløst. Begge boksere var uværdige til at stille op i noget, der lignede en VM-kamp. Men verdensforbundet skulle have nogle kampe på deres ”KO to drugs”-stævne i Puerto Rico i juli 2011. Forbundet ønskede at fremstå som sportens moralske forkæmpere. Den slags skal have opmærksomhed, så de valgte at lave en kamp om interim-titlen i supermellemvægt. Magee var rangeret som nummer fire og sagde ja tak, da han blev spurgt. Modstanderen blev helt skandaløst Jaime Barboza. En håbløs letmellemvægter som rykkede to vægtklasser op. Omstændighederne er ikke mindre suspekte som følge af, at Jaime Barboza rykkede ind på WBAs rangliste som nummer fem i supermellemvægt en måned før kampen uden at bokse. Det endte med en forventelig pointsejr til Magee. En drøm var realiseret – verdensmester. Eller rettere 3. bedste verdensmester hos WBA. Andre Ward var superverdensmester og Karoly Balzsay almindelig verdensmester hos forbundet. Der var altså nu hele tre verdensmestre i supermellemvægt til at betale for VM-kampe til forbundet. En ganske glimrende forretning. Det første forsvar var mod Rudy Markussen, der ikke havde klaret vægten til supermellemvægt i næsten syv år. Danskeren var på mirakuløs vis dukket op på WBAs rangliste, da forbundet offentliggjorde deres ranglister for juli måned i begyndelsen af august. På det tidspunkt havde danskeren ikke bokset i ni måneder og havde kun slået to håbløse modstandere efter sin pause på 3½ år. Boksningen forunderlige magi havde endnu engang skabt mirakler. Selv med to kampe mere som opvarmning, så kunne danskeren ikke fravriste VM-bæltet fra nordireren. Efter en flot dansk indsats de første fire omgange, der skabte en lige kamp, så sendte et leverhug Markussen i gulvet, og danskerens mentale svagheder viste sig. Han rejste sig ikke for at kæmpe sin chance, selvom han i dag erkender, at det kunne han godt.Bedre titel uden kamp Skridtet op som almindelig verdensmester skete lettere, end da Magee blev interim-verdensmester. Den almindelige mester Karoly Balzsay ragede uklar med sin promotor, Universum Boxing. Magee skulle have bokset mod ungareren. De vandt faktisk et purseoffer hos forbundet, men Balzsay meldte fra med en skade. Det blev dog hurtigt omgærdet af rygter om, at ungareren slet ikke trænede, fordi han ikke havde fået betaling for sine seneste kampe. I sidste ende opgav han sin titel og blev i første omgang ”regular champion in recess”. Endnu en absurd WBA-titel, der gør, at han kan komme tilbage og få en VM-kamp. Magee er altså nu almindelig WBA-mester, og vinderen i aften er lovet en kamp mod superverdensmesteren Andre Ward. Om amerikaneren vælger at forsvare sin titel eller at søge andre udfordringer er for tidligt at sige. Kampen i aften ER en udmærket kamp, og danske boksefans bør ikke snyde sig selv for at se den. Den vil sandsynligvis være ganske underholdende, og det er to gode boksere. Stemningen i hallen vil være forrygende, hvis Magee går hurtigere i gulvet, end de tilskuere, der har fået for meget julebryg. At betale 499 kr. på PPV er måske i overkanten, hvis man sidder hjemme i stuen, men med et par kammerater i sofaen, så er den helt sikkert pengene værd. Men at kalde aftenens kamp for en VM-kamp er en overdrivelse. Der er fire store verdensforbund i professionel boksning i dag. At være den næstbedste hos et af dem, gør ingen til verdensmester.