fredag, 4. oktober 2024

Zaren pointbesejrede georgisk journeyman

Ikke overraskende blev det til en solid dansk pointsejr, da Oliver Zaren (6-0) fredag aften var i aktion i den tyske by Ilsenburg. Her pointbesejrede han georgiske Nika Gvajava (12-24-3) i en forholdsvis begivenhedsløs kamp over fire omgange.

Zaren sørgede straks fra kampens begyndelse for at sætte sig på ringens midte, hvorfra han med et solidt jab styrede opgøret. Selvom Gvajava uden tvivl er for lille til supermellemvægt, havde han ikke de store problemer med at holde danskeren fra livet i store dele af kampen, og selvom Zaren vandt alle omgangene klart, var han aldrig for alvor tæt på at gøre alvorlig skade på sin modstander.

I sidste omgang blev Zaren lidt mere aggressiv, men hans angreb syntes forudsigelige, og Oliver Zaren måtte derfor nøjes med en lige så forudsigelig pointsejr.

Alle tre dommere scorede kampen 40-36 til Oliver Zaren.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier