onsdag, 11. december 2024

Zaren møder mexicaner på fredag

Oliver Zaren (14-0) skal forberede sig på en mexicansk modstander, når han på fredag går i ringen ved Bettina Palles stævne i Frederiksberg Hallerne i København.

Her møder han den 27-årige Carlos Gallego Montijo (14-8), der bliver beskrevet som en bokser, der lægger stor vægt på slag mod kroppen, især hooks til leveren.

Det bliver anden gang, at Zaren skal bokse i regi af Bettina Palle.

“Jeg føler selv, at min seneste kamp i Danish Fight Night-regi var en kæmpesucces både for mig og mit team. Vi lagde en gameplan inden start, og den fulgte jeg. Det resulterede i en sejr før tid, og det var jeg yderst tilfreds med,” siger Oliver Zaren ifølge en pressemeddelelse.

25-årige Zaren boksede senest for en måned siden, da han i Holstebro ved Kasper Holgersens stævne stoppede Roberto Arriaza i 2. omgang.

Sarah Mahfoud (14-2) topper fredagens stævne, når hun møder brasilianske Danila Ramos (13-3) i et opgør om WBO’s internationale titel i fjervægt.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier

Nordisk tungviktsranking

Lätt seger för Kolbeinn

Inför SM 2024