søndag, 8. september 2024

Zaren er indvejet i London

Oliver Zaren (10-0) bokser lørdag sin næste professionelle kamp, og den kommer til at finde sted i legendariske York Hall, Bethnal Green i London, hvor han møder karrierens hidtil bedste modstander, John Harding Jr. (11-2-2).

Begge boksere har nu været på vægten og er klar til kampen.

John Harding Jr. ligner umiddelbart den stærkeste modstander, som Zaren hidtil har mødt. Den 24-årige dansker er blevet matchet ganske forsigtigt, men møder nu en bokser, der er vant til at vinde, selvom det oftest sker mod klassiske journeymen. De gange, Harding har mødt stærke modstandere, er det blevet til nederlag. Han boksede senest for halvandet år siden, og det resultat, han leverede ved den lejlighed, viser, at han har visse begrænsninger. Her formåede han nemlig kun at bokse uafgjort mod den bulgarske journeyman Angel Emilov, der blandt andet er blevet udbokset af Mikkel Nielsen.

1 COMMENT

  1. Er meget imponeret! Flot kamp af Zaren. Han fortalte i podcast’en at han havde arbejdet meget med de basale, lige stød, selv om det var “kedeligt” at øve nybegynder-slag. Men for pokker hvor han scorede mange points med et flot jab. Og virkelig godt fodarbejde, og bevægelser i ringen.

    Dejligt at se Mikkel Kessler i ringen, selv om det “kun” var i Olivers ringhjørne. Og at ringannounceren kaldte ham en “legende” og at han fik et flot bifald af publikum efter kampen.

    Men nogen bør sige til Thomas Macon at hvis han har noget at sige, så skal han sige det til Mikkel, som så skal sige det til Oliver. Det er en uskik at der er to i hjørnet der snakker til bokseren.

    Oliver tog et stort skridt fremad, og han er klar til mere.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier