World Boxing Organization (WBO) har netop meldt ud, at parterne er nået til enighed om kampen om det ledige WBO-bælte i supermellemvægt mellem Jacob Bank (20-0) og Zhanibek Alimkhanuly (17-0). Dermed er der sat punktum for forhandlingerne.
Dette bekræfter Primetime Boxing samtidig også på deres sociale medier.
“Aftale på plads. Jacob Bank skal bokse om WBO bæltet. Hvor og hvornår, kan vi desværre ikke afsløre endnu, men følg med i de kommende uger” lyder det fra Primetime Boxing.
Det er blot få dage siden, at promotor Kasper Holgersen kunne fortælle, at han havde en god mavefornemmelse og at han troede på, at kampen kunne blive bokset i Danmark.
