Sværvægtsopgøret mellem tjekkiske Tomas Salek (24-8) og Brage Lange (9-1) endte med at gå alle seks omgange, og det endte her med en tjekkisk sejr.
Tjekkiske Tomas Salek havde fra start bedst fat i opgøret mod Brage Lange fra Norge Tomas Saleks venstre hook fandt gentagende gange vej indover Brage Langes hængende højre hånd og han måtte i de efterfølgende omgange æde en del træffere fra tjekken.
Brage Lange boksede meget stift og oprejst, og så ikke ud til at have noget modsvar til den mere bevægelige og rutinerede Salek.
I de sidste omgange var to trætte sværvægtere i ringen, men det var Tomas Salek, der satte kombinationerne sammen, mens Brage Lange satsede på enkelte slag.
De tre dommere scorede kampen 58-56, 58-56 og 57-57.


Det var en spændende kamp! Jeg heppede på Salek, fordi han var den mindste, og ham der var udset til at skulle tabe. Salek gjorde det godt mod den store nordmand, og fik sendt mange kropsslag ind på Brage, hvilket nok var med til at sænke hans tempo.
Men Brage åbnede op med gode kombinationer flere gange, hvor det så ud til at han gav alt hvad han havde for at få slået tjekken ud. Flot at Salek kunne tage imod de hårde slag, og stadig give tilbage.