Det var de små arenaer, som var i brug i den forløbne weekend, hvor der både fredag og lørdag aften var professionel boksning. Heldigvis, for det var med al respekt to mindre stævner, som blev afviklet i Skanderborg fredag og i København lørdag. Resultaterne var begge steder forventelige med lutter hjemmesejre, og hvis promotorer og boksere ellers er klar på en udfordring, gav de to stævner samtidig svaret på en oplagt hovedkamp ved et kommende stævne senere på foråret.
Weekendens klart mest interessante kamp fandt sted lørdag ved Bettina Palles stævne i København, hvor Hamza Hussein (9-0) sikrede sig WBC’s internationale silver-titel med en pointsejr over den finske veteran Niklas Rasanen (17-4-1). Finnen boksede underligt passivt i kampens første halvdel, som han fuldstændig overlod til danskeren, og da han mod slutningen endelig kom frem i bussen og pressede Hussein, var det for sent. Danskeren havde opbygget et stort pointforspring i første halvdel af kampen, og sejren var derfor helt fortjent.
Dermed melder spørgsmålet sig straks, hvad næste udfordring mon er for den nye titelindehaver. Det svar kunne måske findes et døgn tidligere i Skanderborg, hvor Ditlev Rossing (18-1) var hovedkæmper ved Lars Kristensens andet stævne. Han stod over for polske Krzysztof Stawiarski (3-10), som mødte op med en rekordliste, der ikke ser ud af noget, men som indeholdt præcis, hvad Rossing havde brug for. Danskeren er tilbage i cruiservægt, hvor han ser ud til at befinde sig bedst, og selvom vi skulle forbi kampens første halvdel, før Rossing skruede op for tempoet, viste han momentvis glimt af den aggressive boksning, der gjorde ham så spændende i karrierens indledning.
Ditlev Rossing er næppe tilbage på sit tidligere niveau, og spørgsmål er, om han kommer det. Det vil under alle omstændigheder kræve sejre over nogle bedre modstandere, og på mange måder kan det virke oplagt, at Ditlev Rossing og Hamza Hussein kigger i retning af hinanden for at finde en oplagt modstander til deres næste kamp. Deres promotorer vil kunne spare en række udgifter ved at holde et fælles stævne, og ingen af dem har forpligtelser over for flere boksere, end at der kan være plads til alle på samme stævne.
Nu har dansk boksning ikke den store tradition for, at promotorer, der som udgangspunkt er konkurrenter, arbejder sammen, men i dette tilfælde virker det oplagt.
Efterlod forskellige indtryk
Udover Rossing havde Lars Kristensen tre af sine egne boksere samt to gæsteboksere i aktion ved fredagens stævne.
Selvom alle danskerne vandt deres kampe, efterlod de tre fastansatte meget forskellige indtryk. Enock Mbilizi (3-0) virker som den klart mest lovende med sin gode teknik og sit kølige overblik. Rasmus Mikkelsen (2-0) er bestemt ikke dårlig, og så indeholder han flere andre ting, der er meget værd: For det første er han underholdende – måske endda lige rigeligt, for at han blev sendt på halen af Amiran Abuladze (8-6-1) var ikke en del af manuskriptet. Danskeren fik dog hurtigt styr på løjerne, og i 3. omgang blev der åbnet en dåse georgiske øretæver. Det er sjovt at se på.
Derudover har lydniveauet ved begge Rasmus Mikkelsens hidtidige profkampe vist, at han evner at skaffe tilskuere til stævnerne. Den slags skal man ikke undervurdere.
Nikki Møller Nielsen (2-1) kom tilbage på vindersporet efter en lidt for jævnbyrdig kamp mod Ruslan Sudarev (1-1) fra Moldova. Danskeren blev i sin forrige kamp slået ud af en kajerasler, og taget i betragtning hvor mange gange kæben denne gang blev testet, er det desværre ikke vanskeligt at forestille sig, at det ikke er sket for sidste gang. Nikki Møller Nielsen skal i hvert fald lære at passe noget bedre på sig selv, for ellers bliver karrieren i den firkantede ring ikke så lang.
Aftenens to gæsteboksere hentede begge sejre efter modbydelige kampe mod skrækkelige modstandere. Georgiske Giorgi Tevdorashvilis (11-42-4) eneste formål med at træde op i ringen mod Thorbjørn Boudigaard (5-2) var at få nogle penge, for han gad tydeligvis ikke at være der. Hvis hans taktik var at være irriterende, havde han stor succes, for efter to omgange havde han drevet både publikum, Thorbjørn Boudigaard og kamplederen til vanvid. Her gav han heldigvis op.
Oliver Maximilians (2-0) sene erstatningsmodstander, Vladimir Dutov (0-4) fra Moldova, burde heller ikke have været i ringen. Han kunne simpelthen ikke bokse, men han havde i det mindste åndsnærværelse nok til at blive ramt af en georgier-skade – at simulere at have ondt i albuen, da han var blevet slået tilpas meget i hovedet – i slutningen af 1. omgang.
Fra ømt til fantastisk
Et døgn senere ved Bettina Palles stævne i København var der desværre også eksempler på såkaldte boksere, som ikke burde have været i ringen. Undervejs i undercardets tre sværvægtskampe, der alle blev afgjort i 1. omgang, blev det næsten pinligt at se på, hvad der foregik i ringen. Nikolay Piddubnyy (2-0) er en fremragende bokser, men hvordan tjekkiske Tomas Makula (3-1) inden aftenens stævne havde fået samlet tre knockoutsejre sammen i lige så mange kampe, er en gåde, for han kunne slet ikke bokse, og han burde have været forskånet for at komme i ringen.
Mathias Hansen (7-0) er faktisk en ganske god bokser. Hans tekniske niveau og overblik er flot, og nu har han fire gange i træk vundet på knockout i 1. omgang, så han har også power i handskerne. Desværre har han endnu ikke mødt en modstander, der ville være i stand til at nå frem til kvartfinalen ved Ærø-mesterskaberne, og det er altså nødvendigt, at han stepper op mod bedre modstand. Trods sin meget store fysik – Mathias Hansen vejede denne gang ind på 120 kilo – er han ganske bevægelig, men kampvægten virkede denne gang til at være for høj. Mathias Hansen skal i kamp igen allerede den første weekend i april ved et amatørstævne i hjembyen Aabenraa.
Men så har vi heldigvis gemt det bedste til sidst.
Oliver Zaren (16-0) er altså god. Den 25-årige supermellemvægter, der i profkarrierens begyndelse var en buttet og middelmådig cruiservægter, har udviklet sig helt enormt, og han bør inden længe blive testet i en titelkamp mod en seriøs modstander. Franske Samuel Cavret (8-4-1) er muligvis ingen verdensmester, men at han blev skilt så effektivt ad, er imponerende. Der var tempo og bevægelse på Zaren, der med jabs, hooks og kryds totalt udboksede franskmanden, som endda blev smadret i gulvet med et vildt venstre hook.
Oliver Zaren er allerede placeret på EBU-ranglisten, hvor han indtager 30. pladsen. Som han bokser, er det ikke for store ambitioner, hvis han drømmer om at sætte sig på den europæiske trone.
Stævnet blev det første, som Bettina Palle transmitterede via den nye streamingplatform Fightsport, som hun selv er medejer af. Den slags er som regel ensbetydende med en masse børnesygdomme, men var man først sluppet igennem Fightsports halvhåbløse hjemmeside og særprægede handelsbetingelser, der først blev justeret få timer inden stævnestart, fik man til gengæld en fin kvalitet. Produktionen og billedkvaliteten var væsentligt bedre end det, Pluto TV kunne levere, så det lover fint for fremtiden.
Så mangler Fightsport blot at få skruet en mere brugervenlig side sammen. Det er desværre langt fra utænkeligt, at nogle boksehungrende seere er gået tabt i den jungle, som Fightsports hjemmeside er på nuværende tidspunkt. At købe et abonnement skal være pærelet og overskueligt – og det skal være lige så let at sige det op igen.