fredag, 24. maj 2024

TK Promotion forlænger samarbejdet med Sport Live

Det er ikke mange uger siden, at TK Promotion og Rngsde Promotion i et samarbejde lancerede den nye streamingtjeneste Bite TV. Her ville begge promotorers stævner blive vist, og seerne ville dermed få adgang til 10 professionelle stævne om året, hed det.

Men det er åbenbart allerede en saga blot. For nu vælger TK Promotion i stedet at forlænge aftalen med Sport Live.

“Det er en kæmpe gevinst for dansk boksning at blive vist på en tv-kanal med så stor en udbredelse som Sport Live. Derfor er vi yderst tilfredse med, at der nu er kommet en ny aftale på plads, som sikrer en stærk dækning af vores stævner og boksere,” siger promotor Kasper Holgersen ifølge en pressemeddelelse.

Det store trækplaster hos TK Promotion er supermellemvægteren Jacob Bank (12-0), der aktuelt er nummer 25 på BoxRec’s computerrangliste og med sine optrædener i ringen har bevist, at han har talentet til at kunne nå den europæiske top.

“Vores plan er, at Jacob skal være aktiv og bokse fire kampe i både 2024 og 2025. Det bliver et mix mellem store titelkampe og kampe over færre omgange, hvor vi vil forsøge at møde boksere uden for Europa, så Jacob får prøvet kræfter med mange forskellige stilarter,” siger Kasper Holgersen.

Jacob Bank er en af de boksere, der skal i ringen den 20. april, når TK Promotion arrangerer sit næste stævne.

1 COMMENT

  1. Så TK stævner bliver udelukkende sendt på Sport Live? Eller sendes de også på bitetv?

    Hvis det udelukkende er på Sport Live, så kunne man godt tænke, at TK har brugt bitetv til at forhandle en god aftale hjem med Sport Live 🙂

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier