Dina Thorslund (19-0) kommer formentlig på karrierens hårdeste opgave, når hun næste fredag skal forsøge at fordoble antallet af VM-bælter. Danskeren er i forvejen indehaver af WBO-titlen, og nu skal hun også forsøge at vinde WBC-bæltet, som indehaves af mexicaneren Yuliahn Luna Avila (25-3-1).
Dina Thorslund har stor respekt for den 29-årige mexicaneren, der, ligesom Thorslund, tidligere har været verdensmester i superbantamvægt.
“Hun er altså god, og jeg føler lidt, at jeg op til kampen skal kæmpe lidt hårdere for det for at blive helt klar til kampen. Jeg bruger i det hele taget al min energi, tanker og kræfter på denne her kamp. Det, jeg kan forberede, forbereder jeg, og det jeg kan øve, øver jeg,” siger Dina Thorslund til Dagbladet Holstebro-Struer.
Kampen er Dina Thorslunds første VM-kamp i WBC-regi, hvilket indebærer nogle andre regler, end hun har været vant til. I stedet for blot at skulle klare et vægtkrav dagen før kampen, har hun op til denne kamp været tvunget gennem kontrolvejninger, så hun gradvist har skillet tabe sig. Det har betydet større kontrol med, hvad hun putter i munden.
“Jeg presser mig selv hårdere denne her gang, og noget af det hårdeste er maden. Det har været mentalt hårdt at skulle omstille sig til at få så lidt mad samtidig med at træne så meget, som jeg gør,” siger hun.
VM-kampen er hovedkamp ved stævnet, som finder sted i Gråkjær Arena i Holstebro. Stævnet vises i sin fulde længde på Sport Live.
Hvor i det interview giver Dina Thorslund udtryk for at hun ser modstanderen som favorit?
Misledende overskrift.
Nå jeg kan så se på Boksenyt.dk at hun faktisk i interviewet giver udtryk for den holdning, men i har altså ikke den del med i jeres gengivelse.
Så den var god nok, men da jeg læste jeres artikel først var jeg altså ikke klar over dette.
mvh
Boksefan