onsdag, 24. juli 2024

Thorslund forsvarer VM-titlerne mod japaner

Det bliver fredag den 30. august i Holstebro, at Dina Thorslund (22-0) næste gang sætter sine VM-bælter hos WBC og WBO på spil. Modstanderen bliver den 35-årige japaner Terumi Nuki (15-5), der aktuelt er nr. 3 på WBO’s verdensrangliste.

Fra sommeren 2017 og et år frem forsøgte Nuki tre gange at vinde et VM-bælte, men i alle tre tilfælde måtte hun se sig pointbesejret. I sine to seneste kampe har hun bokset om – og vundet WBO’s Asia Pacific-titel, og det har været med til at legitimere hende til en kamp om forbundets VM-titel.

Danmarks aktuelt mest lovende bokser, Jacob Bank (13-0), er en af de øvrige danske boksere, som skal i aktion på stævnet.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier