lørdag, 19. april 2025

Thorslund bokser VM-kamp 11. juli i USA

Der er nu sat dato på Dina Thorslunds første kamp for sin nye promotor Most Valuable Promotions (MVP) der ledes af Jake Paul.

Den danske WBC- og WBO-verdensmester, skal i sin første kamp forsøge at tilføje endnu en titel, da det er lykkedes at få IBF-verdensmesteren Shurretta Metcalf (14-4-1) til at gå i ringen mod den ubesejrede dansker.

40-årige Shurretta Metcalf, der kommer fra Dallas, Texas, vandt sit IBF bælte da hun i oktober 2024 besejrede Miyo Yoshida på point efter 10 omgange.

Kampen bliver bokset i legendariske Madison Square Garden i New York. Den absolutte hovedkamp ved stævnet er det tredje møde mellem Katie Taylor (24-1) og Amanda Serrano (47-3-1), der mødes om WBC/WBA/WBO/IBF & IBO titlerne i juniorweltervægt.

Udover denne kamp skal Alycia Baumgardner (15-1) forsøge at forsvare sine WBC/WBA/WBO/IBF & IBO titler i juniorletvægt mod spanske Jennifer Miranda (12-0), mens Ellie Scotney (10-0) og Yamileth Mercado (24-3) mødes om WBC/IBF og WBO-titlerne i superbantamvægt.

Stævnet vil kunne ses på Netflix.

2 COMMENTS

  1. Det er jo en fantastisk kamp for Dina! Tre rigtige VM-bælter på den store scene i USA – og det ligner en kamp, som Dina bør vinde overbevisende. Kan det være bedre?

    Og kan vi så langt om længe blive enige om droppe det evindelige og fordrukne ævl om, at de andre mestre undgår Thorslund, fordi de er bange for hende?

  2. Hvis pengene er store nok forsvinder angsten.
    Problemet har jo været at Dina ikke har kunnet sælge billetter nok til at de andre mestre har ment hun var besværet værd.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier