De to danske profdebutanter, som lørdag aften var i ringen ved Herlev Fight Night, slap begge som ventet fra deres kampe med sejre.
Gustav Thorsen (1-0) stoppede georgiske Giorgi Tamazashvili (3-11-1) allerede i 1. omgang. Selvom georgieren var temmelig velpolstret, var det med et dybt slag, at Thorsen sendte ham i gulvet, hvorefter han blev talt ud.
Elias Idrissi (1-0) tog alle fire omgange i brug i sin sejr over Giorgi Gachechiladze (16-53-1). 36-årige Gachechiladze bliver af folk fra ringside beskrevet som “en lille, gammel, skaldet og gråskægget herre, der var villig til at tage nogle tæsk og som også slog tilbage, når han fik chancen”.
Elias Idrissi vandt kampen på point efter fire omgange.
Fantastisk stævne. Det er simpelthen bare noget særligt, når en hal er fyldt til randen med glade tilskuere.
Der var mange gode amatørkampe hvor de stod godt til hinanden, fx Oskar S vs Mark P., og den spændende kamp mellem Lukas B der med sin højde og sine lange arme og sit labre venstre jab, mod den tætbyggede Mathias B, gav os en flot kamp der endte med en split-decision. Lukas var meget ærgerlig efter kampen, men han havde kun sig selv at takke for nederlaget, for efter at han i første omgang styrede kampen med sit jab forsvandt dette slag mere og mere, dygtigt hjulpet på vej af Mathias der gik konsekvent efter kroppen på Lukas for at få ham til at sætte tempoet ned, og dreje kampen over på Mathias’ præmisser. Den sidste kamp mellem Amran A og Noah K var også en lækkerbidsken. Selv mine svenske sidemænd måtte indrømme at der var klasseforskel på de to, men Noah kæmpede en brav kamp og holdt Amran til ilden, og selv om han måtte have vidst at Amran ville blive udråbt som sejrherre var der et kæmpe smil på hans ansigt da kampen var færdig.
Og de havde sat storskærm op i hallen, lige ovenover dér hvor bokserne kom ind. Da Gustav kom ind i hallen og stillede sig på podiet under skærmen, tonede en præsentationsvideo frem, hvor Gustav fortalte om sig selv (og takkede sine sponsorer), mens live-Gustav nedenunder sendte håndtegn ud i salen. Det virkede vældig godt og bidrog til en ekstatisk stemning da kampen gik i gang.
Da det blev Elias’ tur til at stå under sin præsentationsvideo, blev det endnu bedre, for han kan noget som Gustav ikke kan. Elias kan smile!
Det var naturligvis lidt ærgerligt at vi ikke nåede at få set mere til Gustav, men det var ikke kamplederens skyld at det sluttede så hurtigt. Vi sad og ventede på at Giorgi T skulle rejse sig efter at have sundet sig lidt, og trukket luft ind, efter Gustavs kropsslag, men da kamplederen nåede til syv opstod der åbenbart spontant en tåge af Bose-Einstien kondensat omkring kamplederen og Giorgi T, hvor rumtiden gik ekstremt langsomt, for dér hvor vi sad føltes det som om det tog mindst 10 sekunder at komme fra “7!” til “8!” og 10 sekunder mere at komme fra “8!” til “9!” mens kamplederen med bedende øjne prøvede at overtale ham til at komme op. Det var lige før han trak i ham, for at få ham på fode. Men lige lidt hjalp det, og til sidst måtte han vinke kampen af, og salen sad lidt skuffede tilbage, efter den fede optakt.
Jeg tror Elias var bange for at det samme skulel ske i hans kamp. For han havde faktisk sin meget bevægelige modstander på krogen i første omgang, og jeg tænkte at “nu er det slut!”, men Elias lod ham slippe ud af hjørnet. I starten af anden omgang fik Giorgi G én på siden/toppen af hovedet så han var ved at vælte, men da han fortsatte, selv om han udmærket godt kunne have brugt dette som en undskyldning for at finde et blødt sted i ringen, viste det at der var mere kamp i denne lille Giorgi end i den store. Og i de to sidste omgange begyndte Elias at vise træthedstegn, så lille-G kom mere med i kampen. Jeg synes Elias svingede for meget, med for hårde enkeltslag i de to sidste omgange, hvor nogle lige stød måske havde været bedre.
Men vi gik glade fra hallen, og nu behøver jeg ikke høre bas-tung musik det næste stykke tid.