Thorsen møder ubesejret englænder

Når Gustav Thorsen (7-0) bokser sin næste kamp, skal han op mod en ubesejret engelsk modstander.

Kampen bokses ved Primetime Boxings stævne lørdag 16. maj i Brøndby Hallen. Her vil Gustav Thorsen komme op mod Harvey Dykes (7-0-1) fra England.

Kampen er sat til otte omgange, og det er første gang at den danske sværvægter skal forberede sig til en kamp over den distance. 120 kg. tunge Harvey Dykes bliver af Primetime Boxing beskrevet som karrierens hidtil største test for Gustav Thorsen, der i sine kampe indtil nu, ikke for alvor er blevet testet.

Harvey Dykes, der er højrefodsbokser har vundet alle sine sejre på point, den uafgjorte kamp på rekordlisten var mod Dorin Krasmaru, kom i en kamp over ti omgange. Så det er en modstander der har for vane at gå en masse omgange.



1 COMMENT

  1. Der er videoer af ham på Youtube. En lettere overvægtig (Brian Nielsen-agtig) herre, men meget bevægelig, og hurtig på hænderne, af en sværvægter at være, og han har kondi nok til at holde det høje tempo i 10 omgange selv om man efter tredje omgang tænker “Det der kan han ikke blive ved med”.
    Han er dog (heldigvis) ikke særlig hårdtslående. Jeg vil give PT ret i at det bliver hans største test til dato. Jeg tror godt Gustav kan tage ham, men han skal tage sine løbeture alvorligt, for det nytter ikke noget han begynder at hive efter vejret i 6. omgang. Så bliver han kørt over.
    Jeg glæder mig til at se en Gustav i topform!

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier