fredag, 13. februar 2026

Thorsen måtte arbejde i seks omgange for sejr

Gustav Thorsen (4-0) fik mere end fordoblet sin erfaring som professionel, da han lørdag aften for første gang stod over for en bokser, der slog igen. Hollandske Giovanni Auriemma (2-5-1) kæmpede i alle de seks omgange, men måtte sig besejret på point af en stærkere og klogere dansker.

Thorsen havde som forudset klar fordel i både højde og rækkevidde, og det formåede han i kampens indledning at udnytte ganske godt. Thorsen holdt sig på en passende afstand, så han kunne bruge sit venstre jab til at score point og holde Auriemma på afstand. Der blev fulgt op med højre krydset og et par gange med en uppercut, når den lille og tætbyggede hollænder bukkede sig forover.

Allerede i 2. omgang begynde opgøret at blive mere rodet. Thorsens jab sad ikke lige så solidt i ansigtet på hollænderen, som derfor kunne komme et skridt tættere på. Derfor endte omgangen i en masse clinch og mindre køn boksning.

Nå Gustav Thorsen momentvist befandt sig på den rigtige afstand, kunne han placere på sit venstre jab og sit højre kryds på Auriemma. Men efter en lidt forsigtig indledning blev hollænderen mere aggressiv, og han kom derfor ind på en afstand, hvor han formåede at volde Thorsen udfordringer. Auriemma scorede ikke meget, og pointene var fortsat primært danske, men det blev noget roderi.

I de sidste par omgange var den værste gas gået af den hollandske ballon. Auriemma kom ikke længere lige så tæt på Gustav Thorsen, som derfor blev mere overbevisende. Den højre uppercut sad flere gange rent, ligesom Thorsen flere gange fik placeret den lige højre rent til den hollandske kæbe.

Den danske pointsejr var aldrig i fare. Den lød på 60-54 hos alle tre dommere.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier