Lørdag den 23. november bliver en travl aften for tilhængere af dansk profboksning. Udover TK Promotions stævne i Kolding med Jacob Bank øverst på plakaten, vil der være professionelle kampe på amatørstævner to andre steder i landet.
I Brædstrup ved Horsens skal Michael Nielsen (7-4) i aktion i forbindelse med DM, og i Korsgadehallen på Nørrebro i København bokser Gustav Thorsen (4-0) på et stævne arrangeret af Elite Fight League.
Thorsens fire profkampe er endt med tre lette sejre samt en pointsejr for en måned siden mod Giovanni Auriemma.