En svensk bokser kommer til at gæsteoptræde, når Rngsde Promotion med Kem Ljungquist i spidsen på lørdag arrangerer stævne i Arena Næstved.
Svenske Mohammed Abdulrahim (3-0) bokser ved den lejlighed mod georgiske Mamuka Abuladze (3-4). Det fortæller Abdulrahims promotor, Armand Krajnc, på sociale medier.
26-årige Abdulrahim boksede sin professionelle debut på dansk grund, da han i sommeren 2019 var i ringen i Køge ved et stævne arrangeret af Hadi Hemane. Han har siden bokset yderligere to kampe hjemme i Sverige.
Der bliver til gengæld ingen profdebut til sværvægteren Thomas Vinther, som er blevet skadet og derfor først kommer i ringen på et senere tidspunkt.
Hovedkampen ved stævnet står mellem Kem Ljungquist (15-0) og sydafrikanske Johnny Müller (23-10-2) i en kamp, der gælder danskerens IBF int’l titel i sværvægt.