Når svenske Genti Morina på fredag debuterer som professionel ved Bettina Palles stævne i Frederiksberg Hallerne, kommer han til at stå over for en bosnier, der også skal i ringen for første gang.
Julijan Savic er navnet på bosnieren, som skal møde Genti Morina, der to gange har vundet det nordiske mesterskab i sværvægt.
“Min ultimative drøm er at nå toppen og bokse om VM-titlerne. Men jeg er klar over, at det kræver en målrettet indsats og mange skridt på vejen. Derfor er jeg dybt taknemmelig for muligheden for at bokse på Bettina Palles stævner. Det giver mig chancen for at udvikle min karriere tæt på mit hjem i Malmø, omgivet af venner og fans. Jeg vil levere et fantastisk show og arbejde hårdt – skridt for skridt – for at gøre drømmen til virkelighed,” siger Gento Morina ifølge en pressemeddelelse.
I hovedkampen mødes Sarah Mahfoud (14-2) og Danila Ramos (13-3) fra Brasilien i en kamp om WBO’s internationale titel i fjervægt.
Det er nok et smart træk at få en svensker på plakaten. Der er mange Jönsson’er der arbejder i KBH, og mange andre der nok godt kan lokkes til at tage en tur over Øresund og løse billet til Frederiksberghallerne.
https://www.youtube.com/watch?v=iD0dpFKN120
Good fight champ truely 🙌