mandag, 17. februar 2025

Stor opgave til Melissa Mortensen i Vejen

Melissa Mortensen (3-0) kommer på karrierens uden sammenligning sværeste opgave, når hun den 1. marts i Vejen skal i ringen mod Enerolisa De Leon (8-7-2) fra Den Domenikanske Republik.

Selvom De Leon er blevet 42 år og har nogenlunde balance i antallet af sejre og nederlag, ser hun ud til at blive en meget vanskelig opgave for danskeren. I 2019 blev De Leon klart pointbesejret af Sarah Mahfoud, men hun har efterfølgende leveret flere sejre, der viser, at hun har et højt niveau.

For lidt mere end to år siden tog hun på udebane i Tyskland og stoppede den lokale Elina Tissen i en WBF-titelkamp. Hun har også været på udebane i Belgien og hentet en sejr, der ikke var planlagt.

Melissa Mortensen har i de seneste måneder bokset to profkampe, hvor hun har vist fine takter, men hvor hun ikke er blevet mødt med nævneværdig modstand. Det tyder meget på, at hun kommer til denne gang.

Stævnet i Vejen bliver toppet af Jacob Bank (15-0), som sætter sin WBO Global-titel på spil mod Damian Biacho (17-0) fra Spanien.

1 COMMENT

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier