Smuk sejr – men herfra kan det næsten kun gå nedad…

Det var karrierens bedste kamp, som Dina Thorslund (17-0) brændte af lørdag aften. Det kan der ikke være ret mange meninger om. Mexicanske Zulina Munoz (53-4-2) blev udbokset på kryds og tværs, og da Thorslund satte trumf på ved at knockoute hende med boksningens ultimative slag – det dybe venstrehook til leveren – kunne det ikke blive bedre.

Alt, hvad Thorslund foretog sig, fungerede. Venstrehooket sad perfekt. Den lige højre sad persekt. Serierne, der ved flere lejligheder blev indledt med uppercutten, sad perfekt. Så kan kritikerne med med en vis rette påstå, at Zulina Munoz med sin stil lå helt perfekt til danskeren, og det er da heller ikke forkert. Mexicaneren har hverken hurtighed eller bevægelighed som sin force, så Thorslund kunne angribe med sine serier og være væk, inden det mexicanske modsvar kom.

Munoz forsøgte sig flere gange med sin farlige dybe venstre, som var hendes bedste våben. Men i de situationer åbnede hun sig, og så var vejen banet for, at Thorslund kunne svare igen med et venstrehook. Det var netop dette – en lige højre fulgt op af et venstre hook – som i 2. omgang sendte Munoz på halen. Selvom hun kom op, var klasseforskellen udtalt, og den blev kun større, som kampen skred frem.

De føromtalte kritikere vil sikkert også påpege – igen med en vis rette – at Zuluna Munoz’ præstation i ringen ikke stemte helt overens med hendes rangering som nummer 1 i verden hos det meget anerkendte boksemagasin The Ring. Det ændrer bare ikke så meget ved, at Zulina Munoz inden opgøret helt opjektivt var rangeret som verdens bedste i vægtklassen, og at hun blev udklasseret i noget, der næsten – men også kun næsten – ledte tankerne tilbage på Johnny Bredahls opvisning mod Eidi Moya i 2002.

Det er fedt. Men omvendt er det også ensbetydende med, at det herfra kun kan gå nedad. Det var i hvert fald en kamp, som det bliver vanskeligt at overgå. Først og fremmest bliver det forholdsvist besværligt at finde en modstander, der er rangeret bedre end nummer 1 i verden, og desuden rammer Thorslund næppe med det første en aften, hvor alting igen flasker sig, som det var tilfældet denne gang.

Skade generede ikke

Der var ellers bange anelse i den danske lejr, for Dina Thorslunds optakt til kampen har ikke været optimal. For halvanden måneds tid siden blev hun smittet med covid-19, og for blot et par uger siden bragte en forstuvet hånd kampen i fare for aflysning. Derfor blev optakten lidt mere kaotisk end planlagt.

”Vi skulle have haft en sparring mere, men det lod vi være med. Jeg har derfor kun slået lige slag og givet hånden en masse hvile,” lød det efter kampen fra Dina Thorslund, der efter de syv omgange ikke følte sig generet af den skadede hånd. I stedet var hun blevet beriget med en øm tommelfinger og en ordentlig bule i panden.

”Vi knaldede hovederne sammen, og jeg fik vist også en albue. Det var i hvert fald ikke hendes hånd, der ramte mig,” sagde Dina Thorslund.

Den danske WBO-verdensmester og hendes team sigter efter slutningen af marts eller begyndelsen af april til hendes næste tur i ringen. Det vil efter al sandsynlighed komme til at foregå i hjembyen Struer, men hvilke sportslige udfordringer, der til den tid ligger og venter, er helt og aldeles uvist.

Første titel til Jacob Bank

At Jacob Bank (5-0) viste sig bedre end finske Aku Kanninen (9-1-1), var ikke den store overraskelse. Til gengæld kom det nok bag på de fleste, hvor stor niveauforskellen var. Finnen kunne ikke gøre andet end kæmpe det bedste, han havde lært og tage imod de mange øretæver, som Bank sendte afsted. Efter syv omganges øretæver havde finnen fået nok og valgte at blive i ringhjørnet, mens Jacob Bank kunne spænde WBO’s bælte, der beviser, at han er forbundets ungdomsmester i supermellemvægt, om livet.

Jacob Bank har en masse god boksning i sig, men han gør ikke sin træner arbejdsløs i løbet af de kommende dage. Bank bruger utrolig meget tid og energi på at posere, skifte benstilling og lignende. Ingen bokser – med undtagelse af Prince Naseem Hamed – når toppen med en sådan stil, og forhåbentlig kommer fremtiden til at byde på en mere cool Jacob Bank. I så fald er der næppe nogen tvivl om, at han indeholde de værktøjer, der er nødvendige, hvis han skal nå op, hvor det er rigtigt sjovt.

Den velkendte Payman

Payman Akbaris (6-0) seks omgange mod spanske Diego Valtierra (6-4) kom på mange måder til at forløbe som ventet. Akbari var sin modstander teknisk overlegen, og der var aldrig tvivl om sejren, men vi skulle helt frem til sidste omgang, inden der kom lidt action. Her smed den 20-årige vestjyde hæmningerne, da han fik et mindre cut ved øjet, og så sluttede det hele med noget, der mindede om slagsmål.

Payman Akbari indeholder utrolig meget, og han er i sine første seks kampe blevet matchet forsigtigt. Det er ikke negativt at passe godt på en bokser, der stadig er teenager, når han debuterer, men forhåbentlig vil TK Promotion i den kommende tid stille ham over for en modstander, der i højere grad kan teste ham.

Underholdende sejr til Michael Nielsen

Selvom ingen verdensmestre i de større forbund formentlig sidder og skider grønne grise over, at Michael Nielsen (6-1) formåede at stoppe engelske Lewis Mulberry (0-1), var det en kamp, der gjorde noget godt for stævnet. Den engelske bokser og især hans træner havde i dagene op til kampen givet den gas på sociale medier og været stærkt provokerende over for Michael Nielsen. Det var muligvis derfor, den 29-årige dansker virkede ekstra opsat, og selvom han var i ringen mod en bokser, der var mere velskolet og havde mere power i næverne, blev det opvejet af Michael Nielsens større aktivitet.

Mulberry slog i begyndelsen af kampen nogle gode hooks både dybt og højt, men som omgangene skred frem, begyndte Michael Nielsens aktivitet at sætte sine spor, og i slutningen af 6. omgang var det kun manglende punch hos danskeren, der forhindrede ham i at slå sin modstander ned. Det skete til gengæld i 7. omgang, hvorefter Lewis Mulberry med et nik til sit ringhjørne bad om at få håndklædet smidt i ringen.

Den slags hjælp fra ringhjørnet behøvede Mirnes Denadic (15-19-2) slet ikke. I løbet af de 170 sekunder, som hans opgør mod Jeppe Møller Christensen (3-0) varede, blev bosnieren sendt ned fire gange, uden at han på noget tidspunkt for alvor virket ramt eller rystet. Denadic var ikke i form, og han var ærligt talt lidt en nulbon. Det skal dog ikke tage noget fra Jeppe Møller Christensen, som jo ikke kan gøre andet end at slå ham ud.

Hjemmenederlag til amatørerne

Stævnet blev indledt med syv amatørkampe, hvor de syv hjemmeboksere fra Kolding Bokseklub ikke ligefrem havde samme succes som de professionelle hjemmeboksere. Efter seks hjemmenederlag i streg lykkedes det først i syvende og sidste amatørkamp for Kolding-bokseren at vinde.

De syv amatørkampe bidrog på mange måder til, at stævnets afvikling blev en succes. Skønsmæssigt 1500 tilskuere var til stede, og når folk skal lokkes til boksning, skal man ikke undervurdere vigtigheden af lokale boksere, der kan trække venner og andet godtfolk med sig. Her kan amatørboksere være mindst lige så effektive som professionelle. Desuden giver samarbejdet amatørbokserne mulighed for at blive vist frem på en større scene og tjene en skilling til klubkassen, mens promotoren får en hjælpende hånd til en række praktiste opgaver. Alt i alt win-win.

Økomomisk er betegnelsen ”succes” måske lige i overkanten at hæfte på stævnet. Ifølge promotoren løber det rundt. D’herrer Kasper Holgersen og Thomas Madsen gør nok klogt i at lade være med at regne på deres timeløn for det store arbejde, de har lagt i at arrangere stævnet, men nogle gange kan oplevelser bære en løn i sig selv. Det er forhåbentlig tilfældet her.