mandag, 17. februar 2025

Sikker sejr til Haris Aftab

Helt som ventet fordoblede Haris Aftab (2-0) lørdag aften antallet af sejre som professionel bokser. Det gjorde han da han uden problemer besejrede Sandro Hernandez (15-37-3).

Haris Aftab lagde godt fra land, og fik i kampens første omgang ramt Sandro Hernandez godt med sit hurtige venstre jab samt gode dybe stød.

De efterfølgende omgange blev en smule rodet, da den mildest talt passive Sandro Hernandez havde mest travlt med at holde og passe på sig selv.

I kampens fjerde og sidste omgang satte Haris Aftab tempoet en smule op og fik sendt nogle gode rene træffere afsted mod Hernandez.

Haris Aftab fik fire værdifulde omgange i kroppen, mod en rutineret journeyman der var god til at passe på sig selv. På trods af den overbevisende sejr, var Haris Aftab aldrig i nærheden af at stoppe venezuelaneren.

Scorende kampleder Jan Christensen scorede kampen 40-36.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier