tirsdag, 15. juli 2025

Sejr på point til Elias Faour

Elias Faour (3-0) fik den ventede sejr, da han over fire omgange tævede løs på Ilie Munteanu (1-6-1) fra Moldova.

Det var en tændt og aggressiv Elias Faour, der fra første gonggong kom farende ud fra sit ringhjørne og lagde pres på Ilie Munteanu. Han viste i første omgang godt overblik og fik sat en masse hårde kontrastød ind på moldoveren.

Som kampen skred frem mistede Elias Faour det kølige overblik og sit fokus, og søgte for meget at afgøre kampen med enkelte og hårde slag i stedet for at bokse sig til åbningerne.

I sidste omgang satte Faour alt ind for at stoppe Munteanu, men den hårdføre moldover fik klaret sig gennem omgangen. Var det ikke for en tabt tandbeskytter fra Faours side, havde den hårdt pressede moldover nok ikke klaret sig stående gennem omgangen.

Efter de fire omgange kvitterede de tre sidedommere med en dansk sejr på 40-35, 40-35, 40-36.









LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier