Sejr på point til Elias Faour

Elias Faour (7-0) var første danske bokser i ringen, ved Primetime Boxings stævne i Sydbank Arena i Kolding. Her boksede han sig til en sikker sejr på point, over Rafail Melnyk (4-17) fra Ukraine.

Elias Faour startede kampen ivrigt, og fik da også i opgørets indledning sat nogle sving og dybe hooks ind på Rafail Melnyk, der ellers var god til at passe på sig selv, og ikke åbne op for de hurtige kontraangreb fra Elias Faour.

Mod slutningen var det ikke meget, der kom tilbage fra Rafail Melnyk, der så lidt presset ud af det tempo som Faour boksede i.

Gennem samtlige fire omgange, stod der Elias Faour på det, og han vandt samtlige omgange kæmpe stort, dog uden at være i nærheden af at stoppe ukraineren.

Alle tre sidedommere kvitterede med 40-36.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier