En titelkamp kan være i vente for cruiservægteren Ditlev Rossing (19-1).
Den 30-årige dansker er blevet udpeget som officiel udfordrer til EBU’s silver-titel, der aktuelt indehaves af franskmanden Seydi Coupe (12-0). Parterne har frem til den 18. november til at blive enige om tid og sted for et møde – ellers vil kampen gå til purseoffer.
Seydi Coupe vandt titlen i foråret med en sejr over landsmanden Thomas Faure. Den sejr – og i højere grad det faktum, at han har titlen – har bragt ham op som nummer 4 på EBU-ranglisten og dermed ind i billedet til en EM-kamp. Det er den position, som Rossing gerne vil have fingrene i.
Ditlev Rossing, der har vundet begge sine kampe i indeværende år, ligger aktuelt nummer 22 på EBU-ranglisten.


Ifølge EBU’s hjemmeside er fristen for at blive enige udskudt til 26/11.
Det var purse bids deadline idag men inga bud hade kommit in – därför gör man ett nytt försök 26 november.