søndag, 1. december 2024

Rossing møder bosnier i Kolding

Ditlev Rossing (14-0) kommer til at stå over for en bosnisk modstander, når han på lørdag skal bokse sin første kamp i mere end to et halvt år.

Kampen, som finder sted ved TK Promotions stævne i Kolding, bliver mod bosniske Elvis Smajlovic (16-13-2), som ligner en modstander, som en Rossing i en bare nogenlunde vanlig forfatning ikke burde have de store problemer med at slå. Det hører dog med til historien, at danskeren har haft en meget lang pause fra ringen, og at han i denne periode blandt andet har kæmpet med en række personlige problemer.

Elvis Smajlovic er en typisk journeyman, der har ageret modstander i en lang række lande. Det mest prominente navn på hans liste er belgiske Bilal Laggoune, som to gange har været meget tæt på at vinde EM-titlen. Belgieren stoppede for tre år siden Smajlovic i løbet af tre omgange.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier