mandag, 9. december 2024

Rossing møder Bejenaru 6. november i Brøndby Hallen

Lørdag den 6. november kommer Ditlev Rossing (14-0) på karrierens hidtil vanskeligste opgave, når han træder i ringen mod den 37-årige moldaver Constantin Bejenaru (14-1).

“Det bliver en meget vanskelig opgave for Ditlev, for Constantin Bejenaru er brølstærk og en yderst kompetent bokser, som befinder sig i verdenseliten, hvilket hans seneste VM-kamp tydeligt dokumenterer. Jeg har dog været meget imponeret over Ditlev Rossing. Med sine eksplosive kombinationer er jeg overbevist om, at han kommer til at sende chokbølger gennem cruiservægt. Han er en fremragende hardhitter og slugger ala Mike Tyson. Han har en fantastisk mentalitet og satser 200 pct. på at blive verdensmester. Jeg håber inderligt, at de danske medier og tv-stationer for alvor vil få øjnene op for, at vi i Ditlev Rossing har en fremragende bokser i den absolutte verdenselite,” siger Mogens Palle ifølge en pressemeddelelse.

Bejenaru led i sin seneste kamp, som fandt sted i december 2019, sit hidtil eneste nederlag, da han i en VM-kamp på udebane i Frankrig blev stoppet af Arsen Goulamirian. Han har tidligere leveret ganske fine resultater, blandt andet i form af sejren over Thabisio Mchunu, der aktuelt er nummer 1 på WBC’s verdensrangliste.

1 COMMENT

  1. Hverken Ditlev Rossing eller Constantin Bejeranu er pt. rangeret på BoxRec’s computerrangliste, da de bliver betragtet som inaktive på grund af lange kamppauser. Hvis de blev betragtet som aktive, ville Rossing pt. ligger nummer 33 i verden, mens Bejeranu ville være nummer 12. Det er altså en temmelig hidsig matchning, Palle her har gang i. Det er en kamp, der virkelig vil kunne gøre Rossing interessant.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste historier