Cruiservægteren Ditlev Rossing (18-1) er blandt de boksere, som kommer på programmet, når Danish Boxing Promotion den 26. september arrangerer stævne i Vejle.
Den 30-årige danskers karriere er stadig i en genopbygningsfase, og han er vendt tilbage til sin oprindelige vægtklasse, cruiservægt, hvor mere fysisk styrke forhåbentlig kan gøre ham mere farlig og dermed attraktiv til større kampe.
Også Rasmus Mikkelsen (3-0), Enock Mbilizi (3-0) og Nikki Møller Nielsen (2-1) skal i aktion ved stævnet i Vejle-forstaden Bredballe.

