Når TK Promotion den 20. april arrangerer stævne i Ringkøbing, kommer der et danskeropgør på programmet.
Amre Allmann og Steffen Rørstrøm har begge en enkelt profkamp på cv’et, og de er begge ubesejrede, men i næste måned tørner de sammen i et rent dansk opgør.
Rørstrøm debuterede i oktober med en let sejr mod en ringe englænder, mens Allman lørdag aften debuterede med en pointsejr over en rutineret journeyman. Allman kan dog forvente langt større modstand i næste måned, forsikrede Rørstrøm efter opgøret.
“Sådan en omgang skyggeboksning får han ikke lov til mod mig,” sagde Steffen Rørstrøm til Bite TV.
“Jeg tror, han har glemt, at han har tabt til mig to gange som amatør, og næste gang taber han for tredje gang,” replicerede Amre Allman.