Det bliver en velkendt modstander, som profdebutanten Rasmus Mikkelsen kommer til at stå over for, når han den 18. oktober bokser sin første kamp i bar overkrop.
Den finder sted i Randers ved Danish Boxing Promotion’s debutstævne, og her skal Rasmus Mikkelsen i ringen mod den 21-årige Mihai Anton (1-6-1) fra Moldova. Mihai Anton var i december en tur i Korsør, hvor han tabte en jævnbyrdig kamp på point mod Nesar Kunduzi.
22-årige Rasmus Mikkelsen har bokset 41 amatørkampe, og han har tre gange vundet det jyske mesterskab.
Ved stævnet i Randers skal Ditlev Rossing (16-1), Nikki Møller Nielsen (1-0) samt profdebutanten Enock Mbilizi (0-0) også i ringen.